6. december 2020
Så skal det hele sorteres i de opstillede containere. Eller skal det? Arkivfoto.
Så skal det hele sorteres i de opstillede containere. Eller skal det? Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ikke alt skal ud i containerne: Direkte genbrug på vej tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke alt skal ud i containerne: Direkte genbrug på vej tilbage

Frivillige foreninger får måske opgaven på genbrugsstationer

Egedal - 20. november 2020 kl. 06:00
Af Finn Due Larsen

Bilen godt fyldt op med varer, så er det kurs mod genbrugspladsen - og så i gang med udsmidning i de forskellige containere. Men så er der jo lige den der pose med bøger. Og den der lampe, der sådan set ikke fejler noget. Og....og...

Mon ikke mange, der benytter genbrugsstationerne, kender situationen. Det er ikke alt man nødvendigvis vil smide ud i containerne. Noget egner sig bedre til at blive givet videre til andre, og måske endda få mulighed for at tjene et godt formål.

Men muligheden for at afsætte effekter til direkte genbrug, som det kaldes, har været udfordret på genbrugs-stationerne i Egedal, og det skal der nu rettes op på. Egedal Kommune er i gang med at kigge på en ny strategi for de tre genbrugspladser i Ølstykke, Smørum og Stenløse.

Frivilliges opgave?

"Vi skal have kigget hele området grundigt igennem og fundet nogle nye løsninger. Det er jo helt skørt, at man kun kan smide ud i containerne og ikke aflevere til direkte genbrug", siger Bo Vesth (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

På det seneste møde i udvalget blev den nye strategi vendt og drejet. Her fremgår det blandt andet, at kommunen i samarbejde med Vestforbrænding har udpeget arealerne til indsamling af direkte genbrug.

Områderne er de to skure på henholdsvis Ølstykke og Smørum, samt teltområdet på Toppevad. Samtidig vil der blive opsat bogbyttehylder på de tre genbrugsstationer.

På sigt forestiller Bo Vesth sig flere mulige scenarier for det direkte genbrug.

"Det er ikke sikkert at det er kommunen der skal varetage opgaven. Det kan også være frivillige foreninger, som for eksempel spejderne. Vi skal have fundet ud af hvordan vi gør det bedst muligt."

Ny sortering

Kommunens nye genbrugs-strategi kommer i forlængelse af en beslutning i Folketinget om regeringens klimaaftale. Den har fokus på at fremme genbrug og genanvendelse af affaldet, og det fremgår blandt andet at der skal reserveres areal på genbrugsstationerne til direkte genbrug.

"Vi afventer hvad der kommer fra Folketinget, før vi ved præcis hvad vi kan gå i gang med. Der er jo også lagt op til en helt ny strategi for kildesortering. Den kan godt ændre på behovet for at benytte genbrugsstationerne", siger Bo Vesth.

Tidligere har en genbrugsbutik været tilknyttet genbrugsstationen i Smørum. Den lukkede, og bygningen er nu inddraget som en del af erhvervsområdet nær pladsen.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?