2. august 2021
Jens Wollesen   SJ-MEDIER
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundeejer amok på fyrværkeriglad nabo: - Jeg slår dig ihjel!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundeejer amok på fyrværkeriglad nabo: - Jeg slår dig ihjel!
Egedal - 21. juli 2021 kl. 05:58
Af Maj-Britt Holm

En mand er blevet dømt for trusler mod en fyrværkeriglad nabo nytårsaften sidste år.

Den 47-årige mand er blevet dømt skyldig af en domsmandsret i Hillerød i at have truet sin nabo på en villavej i Ølstykke med at slå ham ihjel.

Det skete ifølge retten i afmagt over, at naboen havde fyret fyrværkeri af i dagene op til nytårsaften 2020, hvilket generede den 47-årige, der havde hunde.

Nægtede sig skyldig

Den 47-årige nægtede sig skyldig i anklagemyndighedens tiltale, der gik på, at han ved 22.30-tiden på årets sidste dag havde stillet sig ansigt til ansigt med naboen og overfuset ham verbalt med flere skældsord, herunder at have råbt: »Jeg slår dig ihjel«, hvorefter han skulle have skubbet naboen i brystet.

På baggrund af tre vidners forklaringer i sagen, herunder den forurettede nabo, fandt domsmandsretten dog ikke bevis for, at den 47-årige havde skubbet ham i brystet.

Formildende omstændigheder

To af domsmændene fandt den tiltalte begrænset skyldig i at have truet naboen, mens den tredje mente, at han skulle frifindes, fordi situationen, hvor truslen blev fremsat, »ikke var egnet til at skabe frygt for naboens liv, helbred eller velfærd«, som det hedder i et udskrift af dombogen.

Der blev afsagt dom efter flertallet, og retten vurderede, at at der var formildende omstændigheder i forløbet op til den 47-årige fremsatte trusler over naboen og lagde ved strafudmålingen til grund, at den tiltalte havde reageret i afmagt overfor længere tids støj fra naboen.

Straffen er betinget

Dommeren fastsatte straffen til 10 dages fængsel, der ikke skal afsones, hvis den 47-årige ikke begår noget strafbart i en prøveperiode på et år.

Han skal desuden betale sagens omkostninger.

Den dømte var i øvrigt flyttet et andet sted hen inden retssagen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?