24. november 2020
Hampelandskolen har skiftet navn til Søhøjskolen, og i starten af 2021 går forberedelserne til renoveringen af skolen i gang. Foto;: Annemette Jensen
Hampelandskolen har skiftet navn til Søhøjskolen, og i starten af 2021 går forberedelserne til renoveringen af skolen i gang. Foto;: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæder sig til skoleprojektet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæder sig til skoleprojektet
Egedal - 17. november 2020 kl. 08:40
Af Annemette Ross Jensen

Teamet Juul & Nielsen glæder sig til fire års strategisk byggepartnerskab med Egedal Kommune om modernisering og renovering af kommunens skoler.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen efter, at begge parter mandag underskrev Byggepartnerskabsaftealen mandag. Hermed er samarbejdet formelt igangsat om at etablere kreative læringsmiljøer og multifunktionalitet på skolerne i Ølstykke og Smørum.

- Det er med stolthed og med en fantastisk god følelse at have underskrevet Byggepartnerskabsaftalen med Egedal Kommune. Vores Team har fra starten af udbuddet arbejdet helhjertet og målrettet mod at understøtte den meget nutidige og fremtidsorienterede tilgang til en tillidsbaseret samarbejdskultur, som Egedal har udbudt. Vi ser nu frem til, med alle de stærke kompetencer ombord, at udvikle og realisere fremtidens skoler for Egedal Kommune og deres borgere, siger Tommy Nielsen, der er administrerende direktør hos Juul & Nielsen A/S, i en pressemeddelelse fra kommunen.

Udover totalentreprenøren Juul & Nielsen består teamet af EKJ Rådgivende Ingeniører, Dansk Energi Management og RUBOW arkitekter, og i kommunen er der stor tilfredshed med at have fundet den strategiske byggepartner.

- Teamet Juul & Nielsen har leveret et rigtig godt tilbud, både hvad angår økonomi, projektorganisation og kreativitet. De har I deres idéforslag tænkt helhedsorienteret og med naturen, skoven og træmaterialet som centrale elementer i byggesystemet for skolerne. Teamet har desuden leveret gode løsninger til både ombygning og nybygning, herunder »kloge kvadratmeter«, hvor rum skal bruges til flere formål, siger by- og erhvervsdirektør Sune Impgaard Schou.

Også formanden for Skoleudvalget Bettina Hilligsøe (V) glæder sig.

- Vi glæder os meget til den kommende proces, hvor brugerne med deres ønsker og behov vil blive taget med på råd, når de renoverede og nye skolebygninger skal indrettes. Jeg er sikker på, at vi sammen får skabt nogle fantastiske miljøer for vores skoler, børn og lokalmiljø, siger hun i pressemeddelelsen.

Teamet Juul & Nielsen har i sit tilbud leveret et idéforslag til fornyelse af Søhøjskolen i Ølstykke, og tanken er, at principperne kan bruges som udgangspunkt for videreudvikling af de fire skoler, der skal moderniseres og renoveres de kommende år, fremgår det.

- Egedal Kommune har samlet fire meget ensartede skoler i byggepartnerskabet. Det giver os en unik mulighed for at udnytte og udvikle potentialer både på den enkelte skole og på tværs af de fire skoler, der skal ombygges i partnerskabet. Det strategiske samarbejde vil få positiv effekt på både læringsmiljøerne, klimaaftrykket og den måde byggerierne kan vedligeholdes og udvikles over tid. Det glæder vi os rigtigt meget til at tage fat på, udtaler Susanne Hansen, der er kreativ direktør hos RUBOW arkitekter.

Det første samarbejdsmøde i det strategiske byggepartnerskab er allerede lagt i kalenderen i denne måned, og Egedal Kommune forventer at gå i gang med de første forberedelser af renoveringen af Søhøjskolen i begyndelsen af 2021.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?