21. juni 2021
Susanne Lykke kan lide at skrive noget forskelligt og det, hun brænder for. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Susanne Lykke kan lide at skrive noget forskelligt og det, hun brænder for. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremtids-Fantasy foregår under vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fremtids-Fantasy foregår under vand
Egedal - 18. oktober 2020 kl. 05:41
Af Annemette Ross Jensen

Ølstykke-forfatteren Susanne Lykke tager sine læsere med ned under havets overflade i sin nye fantasyroman for voksne »Nedstigning«.

Handlingen foregår i 2080, hvor de børn, der bliver født i år, er 60 år gamle.

- Så det er jo science fiction i en nær fremtid, konstaterer Susanne Lykke. Hun fortæller, at baggrunden for fortællingen er, at der har været et stort undersøisk vulkanudbrud i Danmark, og det er faktisk ikke så fjernt.

- Jeg har lige hørt, at der har været et i Thy for et par uger siden, siger forfatteren.

I hendes roman har det resulteret i, at en masse landjord er forsvundet, så der ikke er så meget land at bo på over havets overflade.

- Så menneskene må være opfindere, og så laver den første undervandsby i verden, forklarer hun.

Krig og kærlighed

Den ligger ud for Anholt og hertil ankommer romanens hovedperson, den amerikanske professor Sam McKay, der ejer Korallernes Videncenter i USA og har forstand på havets planter og dyr.

- Vi følger professoren, som rejser fra Miami til Danmark for at starte et nyt liv i den her by, men selv om det ser idyllisk ud, så finder han ud af, at det er det ikke, siger Susanne.

Ikke bare er byen fyldt med korruption, den er også blevet til efter en kamp med det oprindelige havfolk.

- Så professoren skal redde meget mere end sit eget lille deprimerede liv. Der er krig og kærlighed under vandet, fortæller hun.

Kyst forsvinder

Ideen fik hun, fordi hun hørte, at Anholts kyst forsvinder, og samtidig er der en masse snak om klimaet, der også spiller en rolle i romanen.

- Jeg kom til at tænke på, hvad der sker, hvis vores landjord forsvinder, og så er der alt det her med klimaet. Hvad sker der og kan vi nå at stoppe det, spurgte hun sig selv, så det handler romanen også om.

På forsiden af romanen ses en havfrue, som altså findes i Susanne Lykkes havunivers.

- Der har været tale om, at de har været her i flere år hundrede, og Christoffer Columbus skrev i sin logbog, at han var stødt på to havfruer, så det er en myte, der måske bliver til virkelighed, siger hun med adresse til den italienske opdagelsesrejsende, der opdagede Amerika.

Skriver det hun brænder for

Som forfatter er Susanne Lykke også på en opdagelsesrejse inden for mange genrer.

Hun er oprindeligt uddannet akupunktør og har tidligere været indehaver af Akupunktur-Huset og Lykkes klinik samt webshoppen Mad og Allergi, som hun havde sammen med sin mand.

I 2015 startede hun på forfatterskole for at udleve sin drøm om at skrive bøger. Hun har været med til at stifte Skrivegruppen i Egedal og Læseklubben i Ølstykke og holder også foredrag om bøgerne.

Den første »Mærket - af psykopatens spind« fra 2016 er en biografi. Den næste »Pige på Mission« fra 2019 er en krigsroman.

Samme år udgav hun antologien »I hver sin retning« på sit eget Lykkedal Forlag, og på samme forlag har hun tidligere i år udgivet ungdomsbogen »Kys og kaos« for tweens. Nu udgiver hun ligeledes sin nye fantasyroman på sit eget forlag.

Så det er en alsidig forfatter, der nu udgiver sin femte bog.

- Det er egentlig fordi, jeg har lyst til at skrive noget forskelligt, og jeg synes, man skal skrive det, man brænder for, siger hun.

Samtidig kan hun også godt lide projekter med et budskab.

- Den her har også et budskab om klimaet, siger hun.

»Nedstigning« udkommer den 22. oktober og kan bestilles på Lykkedal.dk eller Bogportalen.dk. Den koster 299 kroner inklusive moms.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?