20. oktober 2021
Velgørenhedsforeningen Tostedgaard i Egedal (VTE) har tidligere afviklet flere arrangementer, hvor alle pengene går ubeskåret til børnenes julefest. Privatfoto
Velgørenhedsforeningen Tostedgaard i Egedal (VTE) har tidligere afviklet flere arrangementer, hvor alle pengene går ubeskåret til børnenes julefest. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forening vil gøre en forskel for udsatte Egedal-familier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forening vil gøre en forskel for udsatte Egedal-familier

"Vi tror på, at rare oplevelser og gode fællesskaber øger livsmodet og livskvaliteten," siger Dorthe og Kenneth Brandt fra velgørenhedsforeningen Tostedgaard i Egedal

Egedal - 17. september 2021 kl. 08:26
Af Kenneth Tanzer

Det er ikke mere end tre år siden, at velgørenhedsforeningen Tostedgaard i Egedal (VTE) så dagens lys.

Siden har den lokale forening arrangeret flere events til glæde og gavn for de hårdest trængende børnefamilier i Egedal Kommune.

"Det handler ganske enkelt om at give de her Egedal-familier nogle gode oplevelser med i bagagen. Vi tror på, at rare oplevelser og gode fællesskaber øger livsmodet og livskvaliteten. Et pusterum i en hård hverdag kan give fornyet energi, lyder det fra foreningens stiftere, Dorthe og Kenneth Brandt.

Nu er VTE i gang med planlægningen af årets juletræsfest for trængende børnefamilier. Den finder sted lørdag den 18. december, og foreningen har med glæde noteret sig, at Egedal Kommune støtter arrangementet med en bevilling fra puljemidler til socialt arbejde.

"Vi er glade for kommunens opbakning. Det betyder meget, og så er arrangementet kun muligt, fordi vi har nogle fantastiske ildsjæle, der lægger en masse kræfter i det frivillige stykke arbejde, som det også kræver. Vi har gode sponsoraftaler fra både det lokale erhverv og fra private personer. De er med til at gøre det hele muligt," siger foreningens stiftere, som understreger, at der venter en juletræsfest af de helt store.

Overskud går til julefest

"Intet er overladt til til tilfældighederne. Jul er hjerternes fest og ikke mindst børnenes fest. De skal nemlig gå hjem med den bedste oplevelse, som der kan gemmes i minderne og selvfølgelig med en fin gave under armen," siger foreningen.

Det er også blevet til flere festlige arrangementer og koncerter - blandt andet "Lune Carlsen", "Shu-bi får sjov", "Hit med banko med Amin Jensen" og mange flere.

"Det har været en kæmpesucces. Der har til alle afholdte arrangementer været fuldt hus med 160 solgte billetter. Folk, som deltager, er meget engageret og støtter gerne det gode formål. Alle pengene fra disse ting går ubeskåret til børnenes julefest," lyder det fra de lokale ildsjæle.

Skulle man ønske sig at blive en del af Tostedgaard velgørenhedsforening, så kan man finde flere oplysninger på deres Facebookside.

Rejser du til udlandet i år?