16. november 2019
Egedal borgmester Willy Eliasen (V) er godt tilfreds med, at alle partierne står bag budgetaftalen for kommunens økonomi i 2016. Foto. Per Christensen (arkiv).
Egedal borgmester Willy Eliasen (V) er godt tilfreds med, at alle partierne står bag budgetaftalen for kommunens økonomi i 2016. Foto. Per Christensen (arkiv).
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetforlig på plads i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetforlig på plads i Egedal
Opdateret 18. september 2015 kl. 17:12
Egedal - 18. september 2015 kl. 16:28
Af Maj-Britt Holm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Samtlige partier i Egedal Byråd er med i en aftale om næste års budget for den kommunale økonomi, hvor der bliver tale om barske besparelser, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Partierne forhandlede aftalen på plads fredag middag, og det er en tilfreds borgmester Willy Eliasen (V), der konstaterer, at alle er med.

- Det har været en ualmindelig hård omgang. Under de givne omstændigheder har vi haft et næsten bundet mandat. Ud fra aftalen mellem KL og regeringen var vores budgetramme 43 millioner kroner for høje, og vi er kommet ned på den tilladte serviceramme, så nu er vi udenfor fare for repressalier. Men der er ikke så mange penge til rådighed, som der tidligere har været, siger Willy Eliasen.

Ifølge Egedal-borgmesteren spares der 39 millioner kroner på driften, og der er lagt udvidelsesforslag på seks millioner kroner ind i budgettet. Besparelserne rammer blandt andet ældreområdet, hvor der bliver færre hænder til personlig pleje.

- Men der vil stadig være en forsvarlig pleje, fastslår borgmesteren.

Desuden bliver der færre pædagoger på skoleområdet, og der spares på inklusionsområdet, idet lærerne har fået en uddannelse til at håndtere opgaverne. Daginstitutionerne får en mindre opnormering, selv om der kun bliver plads til to af de 10 millioner kroner, som der var ønsker om. Og i de kommende år lægges der op til omfattende effektiviseringer af den kommunale drift.

Egedal Kommunes budget andenbehandles torsdag den 7. oktober.

grafik køb billede