14. oktober 2019
20 af byrådets 21 medlemmer er med i budgetforliget om Budget 2020-2023. Foto: Egedal Kommune
20 af byrådets 21 medlemmer er med i budgetforliget om Budget 2020-2023. Foto: Egedal Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20 med i budget med forbedringer for 14 millioner og syv millioner ekstra til anlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20 med i budget med forbedringer for 14 millioner og syv millioner ekstra til anlæg
Opdateret 10. oktober 2019 kl. 11:12
Egedal - 10. oktober 2019 kl. 11:07
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag morgen lykkedes det borgmester Karsten Søndergaard (V) at samle 20 ud af byrådets 21 medlemmer i et budgetforlig. Kun SF står uden for budgetaftalen, der byder på udvidelser og forbedringer for 14 millioner kroner, og derudover knap syv millioner kroner ekstra til investeringer anlæg i 2020.

Borgmester Karsten Søndergaard (V) er utroligt glad og stolt over, at byrådet i fællesskab er nået frem til et økonomisk ansvarligt forlig om et budget i balance for de kommende år.

- Vi har haft nogle virkelig gode og konstruktive politiske drøftelser, og alle budgetparter kan se deres aftryk på prioriteringerne. Vi er inde i en positiv udvikling i Egedal. Årene fremover tegner godt. Selvfølgelig skal vi fortsat vise mådehold, men budgetaftalen udgør sammen med den tilhørende 10-årige investeringsplan en historisk og ambitiøs ramme for vores ønske om at skabe den bedste hverdag for borgerne i Egedal, siger han i pressemeddelelsen.

Af den fremgår, at de overordnede pejlemærker i aftalen om Budget 2020 afspejler en aktiv prioritering af kernevelfærden for kommunens børn i alle aldre samt de ældre borgere. Der er blandt andet sikret investeringer til at styrke folkeskolens fysiske og læringsmæssige rammer og fokus på en række seniortiltag, bl.a. bofællesskaber og demensindsats. Derudover er der flere tiltag, der skal være med til at sikre Egedals virksomheder gode vilkår ligesom fritidslivet og naturplejen får tilført nye midler.

- Gennem budgetaftalen har vi blandt andet øremærket penge til at sikre den faglige fordybelse og trivsel for børnene i folkeskolen med muligheden for to voksne i indskolingen i perioder. Det er også lykkes at halvere dækningsbidraget for Egedals virksomheder, så vi kan skabe endnu bedre vilkår for virksomhederne og dermed flere lokale arbejdspladser til kommunen. Det er bare to af de mange investeringer i budgettet, som jeg personligt er særligt tilfreds med, bemærker Karsten Søndergaard.

Udvidelserne finansieres gennem reduktioner og effktiviseringer for 14 millioner kroner, men byrådet har bestræbt sig på, at de stort set ikke berører borgernære kerneydelser.

- To tredjedele er direkte effektiviseringer, hvor man gør tingene på en bedre, smartere og billigere måde, og hvor det er besparelser, er det ikke steder, der kommer til at gå ud over velfærden, og det er det vigtigste for mig, siger Karsten Søndergaard.

Budgetforliget og den tilhørende investeringsplan, der nu er underskrevet af alle partier og løsgængere bortset fra SF, skal formelt godkendes på det planlagte byrådsmøde den 5. november 2019.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede