17. april 2021
Anna Rasmussen, Victoria Ilena Andersen, Anna Tang, Josefine Rosenfeldt og træner Anders Tang glæder sig til at prøve kræfter med Elitedivisionen udendørs, hvor holdet bliver styrket med Therese Harboe, der vender hjem fra sit træningsophold på Mallorca.
Anna Rasmussen, Victoria Ilena Andersen, Anna Tang, Josefine Rosenfeldt og træner Anders Tang glæder sig til at prøve kræfter med Elitedivisionen udendørs, hvor holdet bliver styrket med Therese Harboe, der vender hjem fra sit træningsophold på Mallorca.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virums tennisdamer må gå den tunge gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virums tennisdamer må gå den tunge gang

Klart nederlag til Gentofte betød nedrykning til 1. division.

Det Grønne Område - 01. marts 2021 kl. 08:00
Af Mikael Østergaard

Virum-Sorgenfri var ikke levnet mange chancer mod det absolutte tophold, Gentofte, i sidste runde i grundspillet i Elitedivisionen.

Det gik da også helt, som præsten prædiker, med et nederlag på 0-6.

I 1. damesingle ydede Anna Rasmussen pæn modstand mod Emilie Francati, der kun har tabt en enkelt af sine 13 kampe i sæsonen. Gentofte-spilleren vandt 6-2 6-3.

I 2. damesingle var Victoria Ilena Andersen endnu tættere på, da hun tabte 4-6 4-6 til stærke Maria Jespersen. Derimod var Josefine Rosenfeldt og Frederikke Uhrskov Støchkel chanceløse i 3. og 4. damesingle.

Anna Rasmussen og Victoria Ilena Andersen tabte 1. damedouble til Emilie Francati og Eva Dyhrberg med cifrene 6-7 2-6, mens teenagerne Josefine Rosenfeldt og Caroline Qvist Jensen tabte 2. damedouble 3-6 2-6.

Nedrykningen er ingen overraskelse. Virum-Sorgenfri har de seneste tre runder stillet op uden langtidsskadede Anna Tang og Therese Harboe, der det sidste halve år har boet og spillet tennis på Mallorca.

Begge er tilbage på holdet, når udendørssæsonen går i gang. Virum-Sorgenfri er netop rykket op i Elitedivisionen udendørs, og træner Anders Tang er fortrøstningsfuld.

”Therese og Josefine er 15 år, Anna 16 og Victoria 17, så de har fremtiden for sig. Om det er nok til at klare sig det første år i Elitedivisionen, er et åbent spørgsmål. Vi kunne købe os til en udenlandsk spiller til 1. damesingle, som mange andre klubber gør, men det er ikke klubbens politik. Vi vil hellere klare os med vores egne spillere”.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?