21. oktober 2021
De kommende dage kan du heppe på de danske atleter, der skal dyste på Bagsværd Sø. Pr. Foto
gallery icon

Se billedserie

De kommende dage kan du heppe på de danske atleter, der skal dyste på Bagsværd Sø. Pr. Foto
Foto: Jan Nørgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM på Bagsværd Sø med aktiviteteter for hele familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM på Bagsværd Sø med aktiviteteter for hele familien

Frem til og med søndag er Lyngby-Taarbæk Kommune medværter for VM i Sprint Kano og Kajak på Bagsværd sø.

Det Grønne Område - 17. september 2021 kl. 11:45
Af Signe Steffensen

I disse dage kan man opleve den helt specielle atmosfære, der er ved en international sportsbegivenhed, når verdenseliten i kano og kajak skal konkurrere til VM på Bagsværd Sø.

VM er den største begivenhed inden for kano og kajak med danske og udenlandske OL-deltagere blandt de mere end 900 atleter/trænere fra op mod 60 nationer. Arrangørerne forventer 7000 tilskuere, og det hele afvikles på Danmarks Nationale Rostadion på Bagsværd Sø.

Lokale atleter

Lyngby Kanoklub er flot repræsenteret ved VM med flere roere. 22-årige Simon Schuldt-Jensen stiller op i 1.000 meter toerkajak. I 2019 blev han dansk mester i 1.000 meter enerkajak og begyndte herefter at ro sammen med Morten Graversen fra Silkeborg Kajakklub i en olympisk satsning på 1.000 meter toerkajak. Duoen glippede kvalifikationen til OL i Tokyo, men har nu sigtet rettet mod OL i Paris i 2024.

22-årige Victor Gairy Aasmul fra Lyngby Kanoklub har fundet sammen med René Holten Poulsen i toerkajakken, hvor de til VM i København skal ro 500 meter. Op til VM vandt duoen det danske mesterskab på distancen. Ud over toerkajakken, skal Victor Gairy Aasmul ro firerkajak over 500 meter til VM. Båden er satsningsbåd til OL i Paris i 2024.

Også Nybro-Furå Kano- og Kajakklub er repræsenteret med 25-årige Emma Aastrand Jørgensen. Hun fik sit internationale gennembrud som junior, hvor hun to år i streg vandt både EM og VM over 200 og 500 meter enerkajak. Det indbragte hende titlen, som årets juniorroer hos World Paddle Awards, padlesportens svar på Oscar. Op til legene i Rio blev hun kåret til Olympisk Håb. Til VM stiller hun op i 200 meter enerkajak, 500 meter enerkajak

Kæmpe skovgynge

Alt imens de danske OL atleter kæmper om VM guld på søen, bliver skoven omkring Bagsværd Sø forvandlet til et mekka af outdoor aktiviteter under overskriften HAVE A SPLASH!

Publikum kan besøge aktivitetsområdet i skoven og f.eks. prøve en kæmpe skovgynge, zipline over en sø og prussic-klatring.

Hvis man løbende vil holde sig orienteret har arrangørerne udviklet App'en "2021 ICF World Championships", der kan hentes gratis i App Store og Google Play.

VM i Kano og Kajak Sprint 2021 afholdes i samarbejde med Sport Event Denmark, Region Hovedstaden, Københavns kommune, Gladsaxe kommune og Lyngby-Taarbæk kommune.

Aktiviteter og pladser på tribunerne kræver billet.

Danske atleter

Det danske sprintlandshold og løb til VM i København tæller:

René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub, 1.000 meter enerkajak, 500 meter toerkajak.

Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub, 1.000 meter toerkajak.

Simon Schuldt-Jensen, Lyngby Kanoklub, 1.000 meter toerkajak.

Magnus Sibbersen, Hvidovre Kajakklub, 200 meter enerkajak, 500 meter firerkajak.

Victor Gairy Aasmul, Lyngby Kanoklub, 500 meter toerkajak, 500 meter firerkajak.

Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub, 500 meter firerkajak.

Nicolai Winther, Silkeborg Kajakklub, 500 meter mix, 500 meter enerkajak.

Philip Bryde, Hellerup Kajakklub, 500 meter firerkajak.

Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub,5.000 meter enerkajak.

Emma Aastrand Jørgensen, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub, 200 meter enerkajak, 500 meter enerkajak.

Julie Frølund Funch, Vallensbæk Kano og Kajak Club, 200 meter toerkajak, 500 meter toerkajak, 500 meter firerkajak.

Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub, 200 meter toerkajak, 500 meter toerkajak, 500 meter firerkajak.

Sara Corfixsen Milthers, Hellerup Kajakklub, 500 meter firerkajak

Pernille Brandstrup Knudsen, Maribo Kajakklub, 1.000 meter enerkajak, 500 meter firerkajak.

Cathrine Rask, Silkeborg Kajakklub, 500 meter mix, 5.000 meter enerkajak.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?