17. september 2021
Som en del af kommunens fokus på ungekulturen har spillestedet Templet i samarbejde med kommunen ansat en ungekulturkoordinator. Foto: Lars Schmidt
Som en del af kommunens fokus på ungekulturen har spillestedet Templet i samarbejde med kommunen ansat en ungekulturkoordinator. Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge skal være mere autonome i kulturlivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge skal være mere autonome i kulturlivet

De 110.000 kroner i Ungekulturpuljen bliver i år ikke længere koordineret og uddelt gennem ungerådet.

Det Grønne Område - 25. juli 2021 kl. 11:31

I år vil de 110.000 kroner i Lyngby-Taarbæk Kommunes ungekulturpulje blive fordelt på en ny måde. Det sker som et forsøg på at styrke det lokale ungekulturliv.

Formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann siger:

"Tidligere har det lokale Ungeråd koordineret og uddelt midlerne. De har haft succes med nogle velbesøgte musikfestivals, men det har været svært at rekruttere til rådet samt fastholde de unges engagement," fortæller formand for børne- og ungdomsudvalget Gitte Kjær-Westermann i en pressemeddelelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

"Derfor afprøver vi nu en ny metode, hvor de unge ikke melder sig til et formelt organ, men involverer sig aktivt i perioder og i de aktiviteter, de finder interessante og brænder for. På den måde håber vi, at endnu flere unge får lyst til at involvere sig i ungekulturen i Lyngby-Taarbæk - enten som frivillige eller som aktive deltagere," fortsætter hun.

Puljen på de 110.000 kroner vil i år blive uddelt af Lyngby-Taarbæk Kommune i dialog med ungeaktører fra for eksempel Templet og ungdomsskolen.

Fra streetevents til bootcamps

"Vi håber, at vi ad denne vej kan få det lokale ungekulturliv til at blomstre. Unge fra hele kommunen kan søge om midler til at planlægge og afvikle konkrete events og aktiviteter. Det kan være alt fra streetevents til bootcamps, der giver mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver relateret til kulturplanlægning og eventafvikling fx scene/lys/lyd, fundraising, booking, performance og ledelse," udtaler formand for kultur- og fritidsudvalget Mette Schmidt Olsen i pressemeddelelsen.

Ny mand skal inspirere

Som en del af kommunens fokus på ungekulturen har spillestedet Templet i samarbejde med kommunen ansat ungekulturkoordinator Kelly Young.

"Min fornemmeste rolle er at inspirere til ungdomsautonomi. Med det mener jeg, at det som ung er nemt at læne sig tilbage og klage over, at der aldrig sker noget fedt. Det kommer der ikke noget ud af. Men der kommer heller ikke noget ud af at vente på, at der er andre, som tager initiativ ud af det blå," udtaler Kelly Young i pressemeddelelsen.

"Det er svært at vide, hvor man skal starte, uanset hvor god en idé, man har. Derfor lancerer vi - udover en række kulturarrangementer og kompetenceopbyggende workshops målrettet unge - et projektakademi, som fra august til oktober skal give et hold af lokale unge kompetencer til at skabe lokal kultur fra og til egen generation. Det glæder jeg mig til at komme rundt i ungemiljøer og fortælle meget mere om," fortsætter hun.

Interesserede opfordres til via kommunens hjemmeside www.ltk.dk at holde øje med Ungekulturpuljen, ansøgningskriterier og få hjælp til ansøgning. jesl

Det er som ung nemt at læne sig tilbage og klage over, at der aldrig sker noget fedt. Det kommer der ikke noget ud af.

Synes du, at kommunen er der for dig?