20. juni 2021
På billedet er høstfolkene store som små i gang med at høste korn på Søgårdens marker i Lundtofte, ca. 1890'erne. Kartoffelhøsten ventede forude i kartoffelferien. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
På billedet er høstfolkene store som små i gang med at høste korn på Søgårdens marker i Lundtofte, ca. 1890'erne. Kartoffelhøsten ventede forude i kartoffelferien. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugens lokalhistoriske billede: Kartoffelferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugens lokalhistoriske billede: Kartoffelferie

I gamle dage hed efterårsferien kartoffelferien, for på det tidspunkt skulle kartoflerne på markerne i hus

Opdateret 04. juni 2020 kl. 01:48
Det Grønne Område - 20. oktober 2019 kl. 11:45
Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

lokalhistorie Dengang Danmark var et landbrugssamfund, var børn en naturlig del af arbejdskraften på gårdene og i markerne. I 1823 blev det for eksempel tilladt at holde skoleelever hjemme fra skole, når kartoflerne skulle op af jorden om efteråret.

arrow Læs også: Lokalhistorie: Sådan fejrede vi grundlovsdag

Det gjorde det svært for skolelærere at planlægge undervisningen, når eleverne var fraværende på forskellige tidspunkter. I 1912-13 blev det derfor fastlagt, at kartoffelferien for alle skulle ligge i uge 42.

I starten var kartofler ikke populære på bøndernes spiseborde. De var mest til grisefoder, men fra midten af 1800-tallet overhalede kartoflen mere og mere brødet som den vigtigste ernæring på middagsbordet.

Dengang dyrkede de fleste bønder kartoffelsorter, som kunne vokse helt til oktober, hvor de så blev sanket med hjælp fra børn i den skolepligtige alder.

Ofte gik husfaderen eller karlen forrest gennem kartoffelrækkerne med hesten og en plov, der skubbede kartoflerne op af jorden, så de var lettere at indsamle.

Koner fra landsbyen var tilkaldt til de enkelte gårde for at samle kartofler, og børnene hjalp dem. Lønnen blev udbetalt i kartofler.

Arbejdet begyndte, når dagslyset gjorde det muligt, og det var også solen, der satte punktum om aftenen. Midt på dagen var der en frokostpause, hvor mors rugbrødsmadder blev skyllet ned med varm kaffe fra termokanden.

Også her i Lyngby-Taarbæk var kartoffelhøsten vigtig på de fleste bøndergårde, for eksempel i Lundtofte på Søgården.

For mange betød kartoffelhøsten en mulighed for at tjene lidt ekstra til at supplere husholdningen. Der var altid brug for alle - og ikke mindst børnene - for at få kartoffelhøsten i hus.

arrow Lokalhistorie: Sorgenfri Slot under angreb i 1943
17. april 2021 kl. 18:30 Opdateret: kl. 13:56
arrow Lokalhistorie: Bakken er åbnet igen
10. april 2021 kl. 15:00 Opdateret: kl. 15:13
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?