Så er der teaterkoncert med Ensemble Blæst.
"Grimms eventyr `Den lille Rødhætte´ og `De tre små grise´ genopstår i en eventyrlig teaterkoncert, hvor musik, fortælling og dramatik forenes. Seks klassiske musikere og en skuespiller tager børnene med til en mystisk skov, hvor de møder nogle af de gode, gamle bekendte eventyrfigurer.
Men måske kender vi dem ikke så godt, som vi troede? Eventyret udvikler sig i hvert fald ikke helt, som det plejer. Teaterkoncerten 'I skoven' er en gribende forestilling fyldt med overraskelser, fantastisk musik, blid lyrik og et forrygende højspændt drama," skriver Lyngby Taarbæk Kommune i en pressmeddelelse.
Teaterkoncerten finder sted lørdag 28. november kl. 13.00 til 13.55 på Stadsbiblioteket på Lyngby Hovedgade og er for børn fra fem år og ældre. Jk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her