29. juli 2021
Jonna, Göran, Lone, Lucas, Flemming og Philip er på vej tilbage til Dragør efter 10 dage i Nordsjælland og langs den svenske kyst. ?Vi er stoppet op i Taarbæk, fordi det er en hyggelig havn, og fordi vi kan gå herfra til Bakken. Vi lå her også for to år siden udenpå en husbåd og havde en dejlig oplevelse med den familie,? siger Lone. Familien skal tilbage til Dragør for at vaske tøj. Og sætte mormor Jonna og Göran af. Herefter går turen til de sydfynske øer og Sønderjylland.
gallery icon

Se billedserie

Jonna, Göran, Lone, Lucas, Flemming og Philip er på vej tilbage til Dragør efter 10 dage i Nordsjælland og langs den svenske kyst. ?Vi er stoppet op i Taarbæk, fordi det er en hyggelig havn, og fordi vi kan gå herfra til Bakken. Vi lå her også for to år siden udenpå en husbåd og havde en dejlig oplevelse med den familie,? siger Lone. Familien skal tilbage til Dragør for at vaske tøj. Og sætte mormor Jonna og Göran af. Herefter går turen til de sydfynske øer og Sønderjylland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Taarbækkere og andet godtfolk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Taarbækkere og andet godtfolk

Taarbæk summer af liv i disse tider. Folk fra hele landet - og udlandet - strømmer til det lille hyggelige fiskerleje ved Øresund.

Det Grønne Område - 21. juli 2021 kl. 18:31
Af Tekst og foto: Pernille Borenhoff

Der er dødsstraf for at skrive Taarbæk med å, man hilser pænt på hinanden, når man ses på gaden, og så er man medlem af mindst en forening. Sådan er det at være taarbækker, hvis man skal tro havnefoged Asger Reidar. Og der er ingen grund til at betvivle hans ord. Den 63-årige tidligere it-mand, der blev havnefoged i 2019, har nemlig boet i kommunens havneby hele sit liv.

"Jeg føler mig som taarbækker, men er det ikke helt, for mine forældre var tilflyttere," siger han.

Han har gået på Taarbæk skole. Det samme har hans egne børn. Og han har aldrig boet andre steder. Med undtagelse af de år, han var udstationeret i forbindelse med arbejdet. Og så godt to år, hvor han og hustruen lejede deres hus ud for at realisere en drøm om at sejle gennem Europas kanaler og ned til Grækenland.

"Taarbæk har alt. Vandet, skolen og placeringen tæt ved København og Lyngby. Og så har vi Strandvejen bag os. Det betyder, at her er fredeligt, og at Taarbæk ikke kan ikke udvides. Det er dét, der gør stedet så unikt," siger han.

I Taarbæk bor der cirka 1500 indbyggere, og der er ifølge ham en god blanding af 'gamle' taarbækkere og tilflyttere.

"Vi har de seneste 20 år fået mange familier med børn til Taarbæk. Og gudskelov at det ikke lykkedes for kommune at nedlægge skolen, som det var på tale sidst i 80'erne. Det mødte stor modstand, for hvis ikke skolen var her, så ville byen være uddød. Den nye legeplads er også et aktiv, der tiltrækker både lokale og folk udefra," siger han.

Da Asger var barn, var der omkring 30 butikker i Taarbæk. Fire købmænd, et ismejeri, skrædderier, flere slagtere og en rullekone, for blot at nævne nogle af de mange erhvervsdrivende.

I dag kan antallet af butikker tælles på én hånd.

"Her har altid været en købmand. Den seneste knoklede døgnet rundt og måtte til sidst give op. Nu er der kommet et nyt koncept. Vi krydser fingre for, at de klarer det, for de har skabt meget liv," siger han.

Lukket venteliste

Havnen, der blev etableret i 1864, er en selvejende institution, der årligt modtager 125.000 kroner i tilskud fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Indtil 1972 var den ejet af fiskerne.

I dag er der ingen fiskere tilbage, men udelukkende lystsejlere. Havnens indtægter kommer fra lystsejlernes havneafgifter og fra de cirka 1000 gæsteovernatninger, der årligt besøger havnen på kortere eller længere ophold.

"Vi har 100 faste bådpladser og har ca. 150 skrevet op på venteliste. Så vi har lukket for optag på listen," siger han.

Asger tror, at de mange udsendelser om familien Beha Eriksens liv på skibet Havanna rundt omkring i verden har skabt en øget interesse for sejlads. "Havanna-effekten", som han kalder det. Coronaen har også pustet til interessen for at blive bådejer.

Og til de mange nye sejlere har han en opfordring.

"Jeg anbefaler kraftigt, at man lærer at sejle, inden man køber båd. Dansk Søredningsselskab har flere redninger end tidligere. Der er selvfølgelig også flere både på vandet, men samtidig flere, der sejler ud, uden at have de fornødne kundskaber," siger havnefoged Asger Reidar.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?