25. februar 2021
For en miljøfokuserende person som Michael Brink ville solceller på taget kunne gøre megen energirigtig lykke, men da han også skeler til det æstetiske udtryk og skulle forholde sig til de restriktioner, der er for en bevaringsværdig bygning, blev konklusionen, at solceller ikke var en mulighed i denne sammenhæng.
gallery icon

Se billedserie

For en miljøfokuserende person som Michael Brink ville solceller på taget kunne gøre megen energirigtig lykke, men da han også skeler til det æstetiske udtryk og skulle forholde sig til de restriktioner, der er for en bevaringsværdig bygning, blev konklusionen, at solceller ikke var en mulighed i denne sammenhæng.
Foto: Jesper Ray
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Fra ruin til energigrøn herskabsvilla

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Fra ruin til energigrøn herskabsvilla

Kan du renovere en 250 år gammel bevaringsværdig ejendom, så den lever op til de strengeste energi- og miljøkrav, og samtidig være tro mod husets arkitektur?

Det Grønne Område - 20. februar 2021 kl. 04:16
Af Julie Vöge
arrow Læs også: Mange boligejere sidder klar med ansøgningen

Midt i et villakvarter tæt på Lyngby Sø og Bagsværd Sø ligger en af områdets ældste ejendomme.

Det ville du ikke have været i tvivl om, hvis du var cyklet forbi huset for et par år siden. Facaden var slidt, tegl og vinduer hang, og bevægede du dig indenfor, var alting skævt, gulvene et miskmask af forskellige former for belægning, og alle el- og varmeinstallationer var totalt forældede.

Kommer du i dag forbi "Kongsvillie", som gården hedder, vil du derimod tro, at det er et nybygget palæ skåret over en nostalgisk, arkitektonisk læst. Facaden står skarpt, er nyligt hvidpudset, og de glaserede teglsten stråler om kap med smilet på ejeren Michael Brinks ansigt. Han er tydeligvis og forståeligt nok stolt af at have reddet den gamle gård fra at udvikle sig til en sand ruin. I stedet valgte han at modernisere hver en kvadratmeter, så ejendommen nu er energimærke A2010. Faktisk fremstår bygningen mindst lige så toptunet og moderne, hvad angår miljøhensyn og energikrav, som hvis huset var opført i går.

Fortrød salgsplaner

Men før vi dykker ned i opskriften på at renovere en meget gammel og bevaringsværdig bygning til at være ikke blot lysegrøn, men blinkende grøn, spoler vi tiden tilbage til 1769, hvor Anna Erika Wichmann får bygget gården Kongsvillie.

Den er på det tidspunkt én ud af 5 udstykkede gårde fra Frederiksdal Slot. Til gården hørte oprindeligt også stalde, portnerbolig og 86 tønder land. En del år senere, i 1927, køber Michael Brinks bedsteforældre den tilbageværende hovedbygning med tilhørende portnerbolig.

Der er på dette tidspunkt kun 2 tønder land tilbage, som er udlagt som en stor parklignende have, hvor Michael Brinks morfar Abel Brink, der var cand.polit. og engageret i politisk arbejde for partiet Retsforbundet, blandt andet kunne holde store grundlovsmøder. Her kunne han b.a. udbrede kendskabet til den amerikanske filosof og økonom Henry Georges idéer.

Bedsteforældrene boede med deres adoptivdatter og 2 nevøer på gården, indtil morfaren dør i 1940, og mormoren af økonomiske årsager ser sig nødsaget til at udstykke jorden og sælge land fra, så der er knap 1.800 kvadratmeter tilbage. I hovedbygningen bliver der indrettet lejligheder.

Ejerens bedste energiråd
"Hvis de praktiske og æstetiske forhold tillader det, vil jeg helt klart anbefale facadeisolering, som er langt mere effektiv end hulmursisolering eller isolering af væggene indefra. Du undgår kuldebroer og bevarer de indre boligarealer i fuld størrelse samt undgår risikoen for fejl i fugtspærren med evt. skimmelsvampeangreb til følge", siger Michael Brink.

Desuden fremhæver han følgende:

Nye vinduer med 3 lag glas og energiglas er også noget, der rykker på energibalancen.

Maksimal isolering (min. 300 mm) af tag/loft og kældergulv.

Installering af varmegenvindingsanlæg.

"Og det var i en af de lejligheder, hvor jeg som barn og teenager boede med min mor. Min mormor boede så i lejligheden ved siden af, og i resten af huset var der lejere", fortæller Michael Brink.

Hans mor boede på Kongsvillie stort set hele sit liv, og i 2000 købte Michael ejendommen af hende med henblik på at overtage administrationen og på sigt at sætte huset i stand, lave ejerlejligheder og sælge Kongsvillie stykke for stykke.

Michael er uddannet skolelærer, men har de sidste 10 år levet af at købe og sælge ejendomme i blandt andet Berlin, så tanken om at renovere med videresalg for øje lå lige til højrebenet. Men ejerlejlighederne blev aldrig en realitet. For selv om Kongsvillie næppe kan kaldes en slægtsgård, da det jo ikke er Brink-familien, der i sin tid opførte stedet, så er det et hus, der i 3 generationer har været en vigtig del af familiehistorien. Så vigtig, at det gik op for Michael, at han ikke nænnede at vinke farvel til stedet. I stedet besluttede han og hans kone, Annett Bengtsson, at renovere Kongsvillie, så den blev ført tilbage til status som enfamiliebolig og med den oprindelige rumfordeling. I forlængelse heraf opstod idéen om en eksemplarisk energirenovering, som skulle bringe det bevaringsværdige hus op i toppen af energimærkeskalaen, samtidig med at det æstetiske udtryk blev bevaret.

Første skridt var faktisk ikke at gå i krig med selve hovedhuset, men at få revet en totalt nedslidt portnerbolig ned og opføre en ny. Også efter alle energirigtige regler. Et projekt, der blev et slags pilotprojekt udi grønne løsninger, og hvor Michael kunne bruge erfaringerne herfra senere hen. Desuden flyttede han og Annett ind i den nyopførte portnerbolig for at kunne følge renoveringen af Kongsvillie fra 1. parket.

Bæredygtighed motiverer

Renoveringen gik i gang i august 2013, og Michael Brink havde i 3 tætskrevne A4-ark nedfældet detaljerede beskrivelser af, hvad han i samarbejde med arkitekten, ingeniøren og kommunen skulle opnå:

"Min kongstanke var at lave et eksemplarisk projekt. At vise, hvordan du renoverer en meget gammel bevaringsværdig ejendom i klasse 3 til en nutidig, meget høj energi- og miljømæssig standard og samtidig bevarer ejendommens originale æstetiske udtryk".

Michael Brink skriver også til kommunen, at ejendommen er så nedslidt, at den eneste rigtige måde at indlede en renovering og ombygning på, er at strippe huset totalt indvendigt, så der startes helt forfra med el- og varmein­stallationer, sanitet, kloaksystem og vandstik, ligesom gulve, vinduer, paneler, yderdøre og tag skal genopføres fra bunden.

"Da jeg stod og så på de rå vægge, gik det for alvor op for mig, hvilket projekt jeg havde kastet mig over, og hvor meget arbejde der lå forude. Men i stedet for at blive demotiveret ansporede mængden af opgaver mig kun til at knokle på. En del af motivationen lå jo også i, at jeg altid har været interesseret i natur og miljø, og ved at renovere energirigtigt her kunne jeg være med til at give et bæredygtigt bidrag, som andre ejere af gamle bygninger måske kan bruge til noget", fortæller Michael Brink.

Første bæredygtige element var at pakke hele huset ind i 20 cm rockwool udefra. Ydermurene er ikke med hulrum, så hulmursisolering var ikke en mulighed. Næste element var at få helt nye dannebrogsvinduer og yderdøre med koblede rammer og energiglas. Samtidig blev kælderen udgravet og isoleret med 40 cm Sundolitt - en slags flamingo. Taget blev udskiftet og isoleret med 30 cm rockwool. Og på alle etager blev der installeret varmegenvindingsanlæg, der trækker gammel luft ud af rummene og sender ny luft ind. Faktisk helt op til 750 kubikmeter luft i timen. Varmen fra den gamle luft bruges til at varme den nye luft op. På den led er der altid frisk luft indenfor, ingen fugt, og ejerne behøver ikke at lufte ud og på den led miste varmen.

"Vi kan også tænde stearinlys uden at være nervøse for giftige partikler, for de suges lynhurtigt ud sammen med resten af luften", siger Michael.

Han tilføjer, at han i dag, 1½ år efter at renoveringen begyndte, står med det eneste hus i Danmark med en alder på knap 250 år, der har opnået energimærke A2010.

"Vi gik fra et energimærke minus G, hvis der er noget, der hedder det, til i dag at være energimærke A2010. Altså fuldkommen som om, vi har bygget et helt nyt hus. Det er meget tilfredsstillende at bo i mit barndomshjem og hver dag kunne glæde mig over, at det er i bedre stand, end det nogensinde har været før, endda bedre, end da det var helt nyt."

Hvad har det kostet

Renoveringen af Kongsvillie har kostet flere millioner. Huset og den tilhørende grund på knap 1.800 m2 inklusive en nedslidt portnerbolig købte Michael Brink af sin mor i 2000.

Huset er gået fra energimærket G minus til A2010. Det betyder, at energiforbruget pr. opvarmet m2 er gået fra ca. 255 kWh pr. år til ca. 55 kWh pr. år, en sænkning af energiforbrug i størrelsesordenen faktor 4,6. Det vil sige, at hvis ejerne i dag bruger 25.000 kr. til opvarmning, ville de før energirenoveringerne have brugt ca. 115.000 kr.

Renoveringen omfatter desuden:
Facadeisolering med

20 cm rockwool og efterfølgende pudsning:

ca. 500.000 kr.

Nyt tag med 300 mm isolering, 4 nye kviste:

ca. 900.000 kr.

Nye vinduer med koblede rammer og energi­glas: ca. 400.000 kr.

Opbrydning af kældergulv og isolering med 40 cm Sundolitt, installation af gulvvarmerør og støbning af 10 cm beton:

Ca. 300.000 kr.

Ny gipsstuk i stueetagen: ca. 110.000 kr.

Dinesen-planker i stueetage og 1. sal:

ca. 400.000 kr.

Nyt kloaksystem og regnvandshåndtering på egen grund: ca. 150.000 kr.

Varmegenvindingsanlæg: ca. 200.000 kr.

Køkken inkl. hårde hvidevarer og opsætning: ca. 275.000 kr.

Anlæg af have og pool: ca. 650.000 kr.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?