31. juli 2021
Panoramafoto fra vandtårnet. Foto: Signe Steffensen
gallery icon

Se billedserie

Panoramafoto fra vandtårnet. Foto: Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Farvel til det røde vandtårn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Farvel til det røde vandtårn

Et helt nyt vandværk med bedre og kraftigere pumper har gjort vandtårnet på Centrifugevej overflødigt. Snart skal det rives ned.

Det Grønne Område - 22. juli 2021 kl. 11:46
Af Signe Steffensen

Der noget sært fascinerende ved de gamle vandtårne, der som futuristiske fremmedlegemer står rundt omkring i det danske landskab, og ofte ligner noget, der er landet fra en anden planet.

Et af dem står på Centrifugevej på DTU, hvor det skyder op som en kæmpestor rød svamp mellem Koppels velkendte gule murstensbygninger. Men inden længe forsvinder også den fra jordens overflade.

Hvad der var topmoderne i 1971-73, da tårnet blev opført, er i dag utidssvarende og afløseren - en mere anonym brun bygning - ligger allerede i skyggen af det røde tårn knapt 50 meter derfra.

Avisen har fået lov at besøge vandtårnet en sidste gang, for om kort tid skal de 36 meter rives ned bid for bid.

Det er Anna Dencker, der lukker os ind.

Hun kom i lære hos Lyngby-Taarbæk Forsyning i 2017, og kender hver en krog af det gamle vandtårn, der nu er pensioneret. I elevatoren er lyset gået. Så det er i skæret fra hendes mobiltelefon, at vi stille lader os transportere op gennem tårnet.

"Det gav ikke rigtig nogen mening at begynde at bestille nye lysstofrør, når det nu alligevel skal rives ned," siger hun.

Elevatoren stopper. I det sparsomme lys kan man se, at der står Arkiv.

Under de 2000 kubikmeter vand, som tårnet har opbevaret, havde Lyngby-Taarbæk Kommune nemlig et arkiv. Det var en del af bygningens funktion fra starten, og i de buede vinduesløse rum kan man stadig se de sorte mærker på gulvene, hvor arkivskabene stod. Angiveligt var det blandt andet her, at de mange hyldemeter med Glistrups Skattesager blev opbevaret. Siden kom digitaliseringen.

På mere end en måde. I gangen passerer vi en gammel trykknaptelefon.

"Den er faktisk først fornyeligt blevet taget ud af drift," siger Anna inden hun viser os ud i trapperummet igen. Vi tilbagelægger de sidste etagemeter ad den runde vindeltrappe.

Jeg undlader at kigge ned, før jeg står på toppen med fast gulv under fødderne. Det er det eneste sted i tårnet, der er forsynet med vinduer. Til gengæld er der her et 360 graders view ud over Lyngby-Taarbæk. Ja faktisk også de omkringliggende kommuner.

Anna Dencker låser et dæksel op, så vi kan se ned i tanken. På bunden ligger en lille sø af vand. Det er det. Resten er for længst tømt af. Hun lægger ikke skjul på, at det er lidt vemodigt. Anna Dencker startede som lærling i 2017, og er i dag blevet lidt af en allroundekspert i vand.

Titlen er procesoperatør

"- eller vandværksmester," siger hun og griner.

Det er hende, der er ansvarlig for at lukke det gamle vandtårn ned, og det bliver også hende, der kommer til at stå for det nye vandværk, der kommer til at køre i et fuldstændigt lukket system.

"Det er et helt andet job," siger hun og kigger i retning af det nye byggeri.

"Jeg kommer til at savne at sidde heroppe en sommerdag, at kigge ud over alt det grønne. Det er faktisk også hyggeligt, når det rigtigt blæser, så kan det godt larme lidt heroppe i tårnet," siger hun.

Nyt vandværk

På grunden ved siden af vandtårnet har Lyngby-Taarbæk Forsyning bygget et nyt vandværk, som inden længe tages i brug.

Det skal sikre større egenproduktion af vand, og erstatter Lyngby Vandværk fra 1904 og Dybendal vandværk fra 1932.

Det nye vandværk får større kapacitet end de to nuværende. Det betyder, at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan øge mængden af egenproduceret vand. I dag dækker de to vandværker cirka 40 procent af forbruget, mens resten importeres fra Sjælsø Vandværk. Det er målet, at Lyngby-Taarbæk Forsyning med det nye vandværk kan producere 60 procent af drikkevandet selv.

Lyngby-Taarbæk Forsyning har haft to vandtårne på Centrifugevej. I 2017 blev det ældste revet ned for at give plads til det nye vandværk. Og nu følger det andet efter.

Det nye vandværk har den samme kapacitet i tankene som vandtårnet - 2000 kubikmeter - men det har kraftige pumper, der sender vandet ud i ledningsnettet, og derfor er vandtårnene ikke længere nødvendige for at opretholde vandtrykket.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?