17. september 2021
Virumparken, der er et af de steder, hvor Lyngby-Taarbæk Forsyning har lagt regnvandsledninger i forbindelse med klimatilpasning. Her ledes regnvand fra vejene i området til den etablerede regnvandssø i Virumparken.
gallery icon

Se billedserie

Virumparken, der er et af de steder, hvor Lyngby-Taarbæk Forsyning har lagt regnvandsledninger i forbindelse med klimatilpasning. Her ledes regnvand fra vejene i området til den etablerede regnvandssø i Virumparken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan vil Lyngby-Taarbæk Forsyning håndtere de øgede regnmængder - uden stor ekstraregning til borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan vil Lyngby-Taarbæk Forsyning håndtere de øgede regnmængder - uden stor ekstraregning til borgerne

Klimaforandringerne udfordrer kloaknettet i hele landet, og der er forskellige tilgange til at løse problemstillingen med de øgede regnmængder. Lyngby-Taarbæk Forsynings strategi er at være på forkant med udviklingen dog uden at sende en kæmperegning til borgerne.

Det Grønne Område - 26. juli 2021 kl. 11:31

Kraftig regn, skybrud, overløb og oversvømmede kældre og veje. Det er nogle af konsekvenserne af klimaforandringerne, og dem mærker vi allerede i Danmark. De fleste steder er kloaknettet ikke gearet til den øgede nedbør, og derfor har forsyningsselskaberne i Danmark travlt med at opgradere kloaknettet og etablere klimatilpasningsløsninger til håndtering af de øgede nedbørsmængder - for udviklingen med mere nedbør bliver forstærket i årene fremover, og Lyngby-Taarbæk er ingen undtagelse.

"I Lyngby-Taarbæk har vi en stor udfordring med de øgede regnmængder. Mange steder er kloaknettet mere end 50 år gammelt og slet ikke dimensioneret til klimaforandringernes regnmængder. Og Lyngby er tillige tæt befolket, og derfor er store arealer benyttet til huse, veje og anden befæstning, så vandet ikke kan sive ned i jorden. Disse forhold resulterer desværre i oversvømmede kældre og overløb fra kloakken til naturen," siger Flemming Horn Nielsen, der er administrerende direktør i Lyngby-Taarbæk Forsyning.

Regnvand og spildevand adskilles

Denne udvikling skal der gøre noget ved. Gennem de seneste år har flere klimatilpasningsprojekter set dagens lys, og flere er på vej. De primære løsninger er regnvandsbassiner, forsinkelsesbassiner og såkaldt separering af regn- og spildevand.

"De fleste steder løber regnvandet ned i fælleskloakken, hvor det bliver blandet med spildevand. Det betyder, at kloakledningen bliver hårdt belastet ved kraftige regnskyl, og det fører til, at vi får overløb til naturen i form af opspædet spildevand. Udover at øge kapaciteten i det eksisterende kloaknet, så ser vi også på separatkloakering - altså at vi flytter regnvandet fra spildevandskloakken, og leder vandet i dedikerede regnvandsledninger," forklarer Flemming Horn Nielsen og fortæller videre:

"Separatkloakering er en effektiv løsning på kapacitetsproblemet, men vi har mere end 400 kilometer kloakledninger, og hvis vi skal separatkloakere det hele på en gang, er det for det første ekstremt dyrt, og for det andet vil hele byen blive gravet op."

Pragmatisk tilgang

Nogle kommuner har valgt at fuldt separatkloakere store områder en gang for alle. Det kræver både, at der lægges mange kilometer regnvandsledninger, og at mange husejere skal separatkloakere på egen grund. I gennemsnit koster det 60 til 100.000 kroner at tilkoble et parcelhus til regnvandsledningen - en udgift den enkelte husejer står med.

Lyngby-Taarbæk Forsyning har en lidt anden tilgang til at reducere konsekvenserne af de øgede nedbørsmængder.

"I vores projekter tænker vi først og fremmest på, at vi skal opfylde miljømålene for overløb samt servicemålene for, hvor ofte der må komme vand på veje og andre overflader. Så i stedet for at separatkloakere alt, prioriterer vi de områder, hvor problemerne er størst. Lyngby centrum er et højt prioriteret område, og her vil vi lægge regnvandsledninger i jorden. I første omgang bliver de kun brugt til vand fra vejene og offentlige arealer samt fra bygninger, som allerede er separatkloakeret. De enkelte husstande bliver altså ikke i første omgang stillet overfor at have udgiften med separatkloakering på egen grund. Regnvandsledningerne bliver dog dimensioneret til at modtage regnvand fra alle husstande. På den måde holder vi alle optioner åbne i fremtiden," fortæller Flemming Horn Nielsen.

Beregningerne for projektet med klimatilpasning i Lyngby centrum viser, at med denne tilgang kan de nuværende service- og miljømål opfyldes til omkring år 2050. Herefter viser klimaprognoserne, at der igen vil være for meget regnvand til systemet.

Udover klimatilpasningsprojektet i Lyngby centrum arbejder Lyngby-Taarbæk Forsyning aktuelt med klimatilpasning ved Ålebækken. I området omkring Hummeltoftevej og i Bondebyen er klimatilpasningsprojekter i planlægningsfasen, mens andre projekter er blevet færdige de seneste år.

Jk

Synes du, at kommunen er der for dig?