27. oktober 2020
Hospitalschef Lone Kramhøft og direktør Thomas Kiær er klar til at tage imod på det nye privathospital. Foto: Frank S. Pedersen
Hospitalschef Lone Kramhøft og direktør Thomas Kiær er klar til at tage imod på det nye privathospital. Foto: Frank S. Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt privathospital på Jægersborgvej: 'Det lå lige for'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt privathospital på Jægersborgvej: 'Det lå lige for'

Thomas Kiær er tilbage i spidsen for aCure

Det Grønne Område - 28. september 2020 kl. 18:30
Af Frank S. Pedersen

"Ved I, om de er færdige med at operere ovenpå," spørger en håndværker med en boremaskine i hånden, "jeg fik at vide, at det ikke var så smart at bore op i loftet," forklarer han, der arbejder med installationerne i det nye privathospital, der fylder stue- og kælderetagen. Ovenpå bor andre sundhedsfirmaer som tandlæger og børnelæger.

aCure Privathospital er næsten åbnet, men der mangler stadig at komme en del på plads. På grund af coronarestriktionerne blev forrige fredags åbningsreception med borgmesterdeltagelse aflyst, hvilket giver lidt mere luft. Og de første operationer på hospitalet finder tidligst sted i denne uge, to uger efter Det grønne område blev vist rundt i de nyrenoverede lokaler på Jægersborgvej 64-66.

Gammel kending

Hospitalsdirektøren er Thomas Kiær, der også er overlæge, speciallæge i rygkirurgi og lægelig ansvarlig. Og stifter af aCure Privathospital.

"Jeg ved der er et stort behov," siger han om sin nye virksomhed. For det er langt fra første gang han optræder i den private del af sundhedssystemet.

Adressen på Jægersborgvej har tidligere huset privathospital med Thomas Kiær i spidsen.

"Det startede med Sportsklinkken i 2004, derefter Københavns Privathospital, Center for Rygkirurgi, CFR," remser han op.

Forlod lokalerne

For tre år siden købte Capio CFR og siden er Capio blevet købt af en større international hospitalskæde, der valgte at forlade adressen på Jægersborgvej.

"Og så lå det lige for, jeg kendte jo stedet. Nu er vi klar til at starte forfra i istandsatte lokaler, hvor alle installationer er fornyet," siger hospitalsdirektøren.

Hospitalet råder over i alt 2000 ny-istandsatte kvadratmeter med reception, ambulatoriegang, tre operationsstuer, ni enestuer, fysioterapi og billeddiagnostik.

Inden for sidstnævnte er hospitalets slagnummer en MR-skanner med en åbning på 70 cm, det giver bedre plads til patienten end de normale 60 centimeter ellers gør. Samtidig har den store maskine efterladt et meget stort hul, som nu bliver brugt til at få mere dagslys ind i kælderen.

Ellers tilbydes især behandlinger inden for rygkirurgi, ortopædkirurgi, reumatologi, neurologi, mave-, tarmkirurgi og plastikkirurgi.

Man kan læse mere om hospitalet på hjemmesiden acureph.dk

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?