
Satellitklubben holder nu møde hver anden onsdag.
Lyngby har nu fået en ny Rotary-klub efter man før mødestart 8. januar kom op på otte indmeldte.
Der er efterfølgende kommet to medlemmer mere, så man er oppe på 10, og der er åbent for yderligere tilgang, beretter initiativtager Bjørn Zebitz i en pressemeddelelse.
Medlemmerne er fra Brasilien, Kina, Letland, Rumænien, Rusland og Storbritannien foruden danske medlemmer.
Klubbens navn skal følge Rotary-reglerne og bliver Rotary International Satellite Club of Kgs. Lyngby Rotary.
En satellitklub er en selvstændig klub - men med en sponsorklub, som i dette tilfælde er Kongens Lyngby Rotary (KLRT). Når satellit-klubben når 20 medlemmer. bliver det en selvstændig Rotary-klub.
Der vil være møder hver anden onsdag kl. 17.30-19 på Hotel Scandic.
"Det er en vision, jeg har haft længe, som nu har nået sin første vigtige milepæl," fortæller Bjørn Zebitz i pressemeddelelssen.
"Ideen er udsprunget fra mit arbejde i det internationale udvalg i Vidensbyen, hvor der er et stort ønske om at skabe lokale netværk for de mange expats, der er i kommunen. Ved at kombinere danske og udenlandske medlemmer i klubben skabes der er godt forum for erfaringsudveksling og læring," fortsætter han.
Flere fra Kongens Lyngby Rotary har bistået med etableringen, lige som Vidensbyens leder Marianna Lubanski og medarbejderne dér har gjort en stor indsats i processen, og stadigt er aktive med hjælp.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her