15. august 2020
Protesterne foran Lyngby Rådhus startede lokalt debatten om minimumsnormeringer. Pengene hertil skal nu fordeles. Arkivfoto
Protesterne foran Lyngby Rådhus startede lokalt debatten om minimumsnormeringer. Pengene hertil skal nu fordeles. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngby-Taarbæk får 4,5 mio.: Pengene til minimumsnormeringer fordeles nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngby-Taarbæk får 4,5 mio.: Pengene til minimumsnormeringer fordeles nu

At penge tiltænkt minimumsnormeringer på sigt skal bruges til coronaudgifter kritiseres af både politiker og tillidsmand

Det Grønne Område - 19. juni 2020 kl. 17:00
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad der startede som en protest foran Lyngby Rådhus for minimumsnormeringer, er nu til at starte med blevet til et beløb på 4,5 mio. kroner, som Lyngby-Taarbæk Kommune har fået af Folketinget til minimumsnormeringer.

arrow Læs også: Fredensborgs debat lignede Lyngby-Taarbæks: Men så satte parterne sig sammen

I sidste uge blev sagen drøftet på Børne- og Ungdomsudvalgsmødet. Forvaltningen foreslog her, at 3,1 mio. kr. blev reserveret til corona-relaterede udgifter, at 0,5 mio. kr. gik til fem udvalgte dagtilbud, som har særlige behov, og så 0,9 mio. kr. til opsporing af børn med særlige behov.

Udvalget valgte dog at udsætte sagen, indtil Økonomiudvalget har fået afklaring om de samlede corona-udgifter.

Forvaltningens forslag møder dog modstand både politisk og tillidsmand.

Hører ikke til i børneværelset

SF' Sigurd Agersnap mener ikke, at det kan være rigtigt, at pengene til minimumsnormeringer skal bruges til at betale for udgifterne til corona.

"Regningen skal ikke ende i børneværelset. Vi har her under coronakrisen kunne se de gode erfaringer med ekstra personale i daginstitutionerne, så det virker helt forkert på mig at spare på normeringerne fremadrettet. Fra SF's side kan jeg bare sige, at det bliver et klart nej til at bruge pengene til minimumsnormeringer på andet end bedre normeringer." siger Sigurd Agersnap, som bakkes op af sin partifælle på Christiansborg.

"Pengene til minimumsnormeringer skal komme alle børn til gavn - ikke kun børn i nogle få institutioner. Derfor skal vi meget hurtigt have lavet den lov, vi aftalte i finansloven, så den kan træde i kraft inden uddeling af penge næste år," siger Jacob Mark.

Pengene til minimumsnormeringer kommer til at stige gradvist fra 500 mio. kr. i år til 1,6 milliarder i 2025 ifølge aftalen på finansloven. Aftalen om minimumsnormeringer skal være fuldt indfaset i 2025 med en voksen til tre børn i alle vuggestuer og en voksen til seks børn i alle børnehaver.

Aftalepartierne mangler dog at blive enige om, hvordan loven skal skrues sammen. De var i gang, da coronakrisen ramte.

Afsæt ekstra midler

Lederne i Lyngby-Taarbæk Kommunes daginstitutionernes tillidsmand, Mette Hoby Andersen,

"Man bør fordele pengene, som de er tiltænkt. Altså en generel forbedring af den daglige normering på de enkelte dagtilbud, da den nuværende normering er presset til mere end det yderste, siger hun og siger, at ideen om at bruge ekstra penge de steder, hvor man er særligt presset er en god idé. Pengene skal bare ikke tages fra puljen til minimumsnormeringer.

"Man bør indstille til ekstra budgetmidler udover de 4,5 mio. kr., hvis man ønsker, at forvaltningen har en pulje, de kan fordele til dagtilbud med særlige udfordringer. Vores erfaringer er, at når budgetmidler, som regnskabsmæssigt bliver opgjort som midler, der går til normeringerne, går til centrale puljer, så kan det være svære at fastholde midlerne i år, hvor der er store omstillings- eller besparelsesbehov," siger hun.

arrow Stor interesse for at finde fælles fodslaw i normeringsdebatten
20. juli 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 12:58
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?