27. oktober 2020
Søren Bøgh Berg er ny direktør i Sparekassen Kronjylland i Lyngby. Pressefoto
Søren Bøgh Berg er ny direktør i Sparekassen Kronjylland i Lyngby. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal bank får 37-årig bankdirektør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal bank får 37-årig bankdirektør
Det Grønne Område - 20. september 2020 kl. 15:00

Søren Bøgh Berg på 37 år er ny afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Lyngby.

Søren Bøgh Berg har gennem sine 17 år i branchen bestridt poster i Nykredit og Jyske Bank. Senest kommer han fra en stilling som erhvervspartner i Internationalt Erhverv i Jyske bank.

"Helt indledningsvist glæder jeg mig til at lære nye kolleger at kende. Jeg ser frem til at opleve at være en del af kulturen i Sparekassen Kronjylland, som netop er blevet kåret til Europas bedste store arbejdsplads og til at få organisationens DNA ind under huden," udtaler Søren Bøgh Berg.

Med sin tidligere erfaring som erhvervspartner og kundeansvarlig for mellemstore danske virksomheder skal Søren sammen med de øvrige medarbejdere bidrage til at forretningsudvikle afdelingen i Lyngby herunder erhverv, som er et nyt fokusområde i afdelingen.

"Området omkring Lyngby er et spændende markedsområde, som har stort potentiale indenfor både privat-, erhvervs- og formuekunder. Vi tør tænke visionært og forretningsudvikle de områder, hvor vi er lokaliseret. Vores værdier med konkrete kundeløfter og det forhold, at vi er en selvejende garantsparekasse og derfor kan og tør tænke langsigtet med vores kunder, er historier, jeg glæder mig til at fortælle om i Lyngby og Nordsjælland," siger Søren Bøgh Berg.

Privat er Søren bosiddende i Brønshøj sammen med sin kone og deres tre børn. Fritiden nyder Søren at bruge sammen med sine venner og familie. Når muligheden byder sig, nyder han også en golfrunde eller en tur til vandet, hvor han kan komme ud med fiskestangen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?