20. oktober 2020
Vigga Bro er aktuel på Bellevue Teatret med forestillingen ?Ode til de glemte?, som hun selv har skrevet sammen med Birgitte Lorentzen. Foto: Christina Hauschildt
Vigga Bro er aktuel på Bellevue Teatret med forestillingen ?Ode til de glemte?, som hun selv har skrevet sammen med Birgitte Lorentzen. Foto: Christina Hauschildt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intimt på Bellevue: Vigga Bro og de glemte kvinders historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intimt på Bellevue: Vigga Bro og de glemte kvinders historie

Bellevue Teatret spiller til den 18. oktober intimforestillingen 'Ode til de glemte'

Det Grønne Område - 15. oktober 2020 kl. 15:00

Forestillingen, der havde premiere søndag, handler om kampen for at få spillerum. Sceneplads.

Og om at blive hørt. En kvindelig komponist dukker op af glemslen, og med fokus på hende tager forestillingen sit afsæt.

Vigga Bro optræder midt i et pulterkammer fyldt med glemte fortællinger om fantastiske kvinder, der aldrig fik lov til at udfolde deres kunst.

Hvorfor blev de gemt og glemt? Hvorfor var tiden ikke klar til at give dem plads? Hvad gik vi mon alle sammen glip af?

"Hvor grotesk det end er, så er 'Ode til de glemte' her i 2020 endnu mere aktuel og spot on, end vi havde drømt om. Pt. står vi igen midt i en heftig vedkommende debat om kvinders kamp for lige muligheder på lige vilkår. Hvor magtmisbrug og sexchikane alt, alt for ofte også har været en del af ligningen, når det handler om kvindelige musikere og komponisters manglende muligheder," siger Pia Jette Hansen, Bellevue Teatrets direktør, om den nye forestilling.

Vigga Bro fortæller de glemte kvinders historier i et musikalsk univers sammen med de to idé-kvinder, komponisterne og musikerne Tineke Noordhoek og Birgit Løkke.

Der er plads til højst 30 pulterkammergæster per forestilling, hvor publikum sidder på scenen bag scenetæppet.

'Ode til det glemte' er støttet af Statens Kunstfond, Koda Dramatik og Kulturpuljen i Gentofte Kommune.

Billetter købes på bellevueteatret.dk.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?