17. juni 2021
Furesøen er med sine 38 meter Danmarks dybeste sø og har stor rekreativ og biologisk værdi for de omkringliggende kommuner.
Furesøen er med sine 38 meter Danmarks dybeste sø og har stor rekreativ og biologisk værdi for de omkringliggende kommuner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iltning af Furesøen fortsætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iltning af Furesøen fortsætter

Furesø, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal har vedtaget at fortsætte iltningen af Furesøen frem til 2025

Det Grønne Område - 11. juni 2021 kl. 11:45

vandmiljø Siden 2003 er der blevet tilført ilt til Furesøen for at forbedre miljøtilstanden. Finansieringen af iltningen sker i samarbejde mellem Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

Men i 2019 anbefalede en række forskere i ferskvandsøkologi at stoppe iltningen, da deres vurdering var, at der ikke var opnået stabile forbedringer af vandkvalitet, lysforhold og forhold for vegetation.

På den baggrund blev der den 6. november 2019 truffet beslutning om at igangsætte et forsøg med at stoppe iltningen. En beslutning, der både har været politisk og faglig uenighed om.

Siden er beslutningen også blevet udfordret af, at Miljøstyrelsen mener, at et stop for iltning kræver en revurdering af Stavnsholt Renseanlægs udledningstilladelse.

Det myndighedsarbejde tager lang tid, og derfor har alle tre kommuner, der grænser op til Furesøen nu besluttet at fortsætte iltningen i Furesøen frem til 2025. Det fremgår af et referat fra Teknik-og Miljøudvalget.

De tre kommuner fordeler fortsat regningen for iltningen af søen. Fordelingsnøglen bygger på en lige vægtning mellem de tre kommuners nuværende fosforbelastning af søen og kommunernes rekreative interesser i en klar vandet sø.

o Lyngby-Taarbæk 17 %
o Rudersdal Kommune 26 %

o Furesø Kommune 57 %
De seneste fire år har Lyngby-Taarbæk Kommune i gennemsnit brugt ca. 135 tusind kr. pr. år i forbindelse med iltningen. Der kan dog være store variationer fra år til år, da omkostningerne er afhængige af, hvor meget ilt der er behov for at tilføre søen, og om iltningsanlægget skal renses.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?