15. maj 2021
-Jeg havde slet ikke drømt om at blive politiker. Havde ikke tænkt, at det var muligt, siger Hanne Agersnap. Foto: Lars Schmidt
gallery icon

Se billedserie

-Jeg havde slet ikke drømt om at blive politiker. Havde ikke tænkt, at det var muligt, siger Hanne Agersnap. Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hanne Agersnap siger farvel til politik:'Et godt tidspunkt at trække stikket på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hanne Agersnap siger farvel til politik:'Et godt tidspunkt at trække stikket på

'SF's Hanne Agersnap forlader politik ved årets udgang. Det tidligere folketingsmedlem og nuværende medlem af kommunalbestyrelsen trækker sig på grund af sin Parkinsons sygdom

Det Grønne Område - 13. april 2021 kl. 11:10
Af Lars Schmidt

Tidspunktet er det rigtige for 60-årige Hanne Agersnap, men hun forlader ikke den politiske scene helt frivilligt.

For tolv år siden fik hun konstateret parkinsons sygdom, og det er følgerne af den sygdom, som får hende til at trække sig og overlade roret i SF til yngre kræfter: Sønnen Sigurd og det hold af nye kandidater, som blev valgt for nylig.

"Partiet er godt i vej. Sigurd har gjort det glimrende, og vi har en liste af gode folk og muligvis flere, der er interesserede. Det er et godt tidspunkt at stoppe på - mens legen er god," siger Hanne Agersnap til Det Grønne Område:

"På grund af min sygdom har jeg trappet langsomt ned på det politiske. I sidste periode endte jeg som gruppeformand og formand for Kulturudvalget. Jeg startede i denne periode som udvalgsnæstformand, men ikke som gruppeformand. Sigurd overtog begge dele. Jeg har reageret godt på medicinen. De sagde, at man skulle regne med at få ti gode år. Det har jeg haft. Men jeg vil gerne have flere."

Hanne Agersnap skal have sin medicin hver tredje time, og symptomerne svinger i takt med medicinindtagelsen:

"Man kan godt se det på mig, at jeg er syg. Jeg spiser medicin hver tredje time, og så svinger det i takt med det. Jeg skal planlægge medicinen, så jeg kan fungere til udvalgsmøder eksempelvis kl. 8 om morgenen. Trækker møderne ud, er jeg helt flad bagefter. Så det er et rigtig godt tidspunkt at trække stikket på. Det er den bedste måde, det sker på. Det er faktisk, som det skal være," smiler hun.

Borgerlige forældre

Der blev talt politik i barndomshjemmet i Lundtofte. Det barndomshjem, som Hanne Agersnap overtog for nogle år siden. Forældrene var politisk interesserede, men det var ikke partipolitik, der fængede.

Den politiske anskuelse var dog klar nok. Forældrene var borgerlige af politisk observans, og derfor lå det ikke rigtigt i kortene, at Hanne Agersnap skulle engagere sig på venstrefløjen. Langt ude på venstrefløjen.

Forældrene var overbærende. De tænkte, at flirten med venstrefløjen nok skulle gå over. Men det gjorde den ikke, fortæller Hanne Agersnap:

"Mine forældre var borgerlige. De var fritænkere, men aldrig medlem af noget parti. De har ikke stemt rødt, før de stemte på mig og Sigurd. 'Des grønnere, jo rødere,' sagde de. De troede, jeg voksede fra det. Men det gjorde jeg ikke."

De unge år

I sine unge år, studenterårene, boede hun på Hedebygade på Vesterbro, og det var, mens hun boede her, at hun meldte sig ind i VS, Venstre Socialisterne.

Hanne Agersnap er cand.scient. i kulturgeografi.

"Jeg har altid været politisk aktiv. Som ung var jeg medlem af VS. Dengang boede jeg på Hedebygade på Vesterbro. Jeg kan huske, at vi lavede forslag til trafiksanering af Vesterbro. Det var, før bydelen overhovedet var blevet boligsaneret. Da VS siden blev til Enhedslisten, var jeg med i et års tid dér. Jeg fik ikke forlænget mit medlemsskab, og så røg jeg ud," husker hun.

Det var omkring 1990. Det var først lidt mere end ti år senere, at hun atter blev politisk aktiv.

"Vi flyttede til Virum i 1998, og i 2001 meldte jeg mig ind i SF. Det var, da Anders Fog kom til magten. Hans første 100 dage var helt skrækkelige, fordi han nedlagde så meget. Der skete så meget hurtigt," fortæller Hanne Agersnap:

"Jeg tænkte, at jeg jo måtte være i et parti. Der var ingen partier, hvor jeg kunne få hele pakken. Jeg var EU-positiv, før SF blev det. Men Holger K. Nielsen kom med nogle teser om EU, der viste, at SF bevægede sig, og så meldte jeg mig ind i SF. Jeg var over 40 år dengang," fortæller hun:

"Jeg havde slet ikke drømt om at blive politiker. Havde ikke tænkt, at det var muligt. Men jeg ville gerne lave noget lokalt. Jeg var jo også herfra. Jeg var med i baggrundsgruppen næsten helt fra starten."

Alligevel nåede Hanne Agersnap fire år i Folketinget og ti år i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk.

Landspolitik

Hun startede med lokalpolitik, og det var en kæmpe overraskelse, at hun kom i Folketinget. Det var i 2007. To år efter, at hun første gang kom i kommunalbestyrelsen.

"Vi havde den kendte skatteadvokat Kresten Amby som folketingskandidat. Jeg førte valgkamp for ham, og det mislykkedes. Og så sagde jeg, 'ej, jeg stiller sgu op næste gang'. Kresten trak sig, og så stillede jeg op. I 2005 kom jeg på SF's liste, og to år efter var der valg igen. Jeg havde den rigtige alder og sagde måske noget klogt. Jeg blev nummer to på listen efter Holger K. Nielsen. Og vi fik to ind," fortæller Hanne Agersnap:

"Jeg regnede slet ikke med at komme i Folketinget. Vi var fire fra kommunalbestyrelsen, der stillede op, og de andre var mere kendte end mig. Men det var mig, der stod til at blive valgt ind, fordi vi havde partiliste, og jeg var toer på listen."

Hun sad frem til valget i 2011, hvor hun ikke blev genvalgt. Det var her, SF kom i regering.

I sine år i Folketinget var Hanne Agersnap IT- og teleordfører, universitets- og forskningsordfører og indfødsretsordfører. Hun sad desuden i Europaudvalget.

"Det var spændende år. Og jeg fandt da ud af, hvor den politiske dialog foregår. Kommunalpolitisk foregår det på udvalgsmøderne sammen med de øvrige partier. Men ikke i Folketinget. Det var derimod på de interne gruppemøder, at de politiske diksussioner fandt sted. Det var dér, man skulle hen, hvis man vil have indflydelse. Det nytter ikke at diskutere med dem fra andre partier. Det var internt i SF, at man kunne få noget igennem," fortæller hun:

"Jeg røg ud, da Helle Thorning blev statsminister. Det var en svær tid. Jeg troede på regeringsgrundlaget, lige da det blev lavet, og på Thor Möger Pedersen (skatteminister for SF, skiftede siden til S, red.), som havde forhandlet det. Men vi blev kørt over fuldstændigt. Og det blev vi allerede ved forhandlingerne."

Lokalpolitik

To år skulle der gå, før der igen var bud efter Hanne Agersnap, som blev valgt ind i kommunalbestyrelsen 2013. Her har hun siddet lige siden.

"Jeg vidste, at jeg ville stille op igen. I perioden fra 2009 havde vi fire med i kommunalbestyrelsen, og vi havde jo borgmesterposten ved den ene af konstitueringerne, inden Søren P. Rasmussen fik posten," husker hun:

"Vi stod stærkt i den periode. Fordi V og K ikke kunne samarbejde, kunne der ikke tages en beslutning uden om os. I den periode var jeg også partiforeningsformand. Vi havde reglen, at når der var uenighed iblandt vores medlemmer i kommunalbestyrelsen, skulle de forklare mig hvert deres standpunkt, så jeg kunne forstå hvert deres synspunkt, og så jeg kunne forklare det til pressen."

SF's eventyr i regeringen var kortvarigt. Partiets massive fremgang blev til en nærmest tilsvarende tilbagegang, som også forplantede sig lokalt, hvor SF blev halveret i 2013 fra to til fire mandater.

Hanne Agersnap sprang SF's liste og kom ind.

Det mest interessante

Spørger man Hanne Agersnap, hvad hun ville vælge, hvis hun skulle vælge imellem lands- eller lokalpolitik, fortæller hun først, hvad hendes mor ville have valgt:

"Min mor kunne ikke forstå, at jeg ville i Folketinget. Ifølge hende fandtes der højere end kommunalpolitik for hende. Hun var skolepolitiker," indleder hun med at svare:

"Landspolitik er mere spændende, men man skal have en højere position, hvis man skal have betydende indflydelse. Jeg havde kun den inflydlese, som mine argumenter gav mig på gruppemøderne. Jeg har haft meget mere indflydelse lokalt."

Og det vigtigste, hun har arbejdet med i kommunalbestyrelsen?

"At stå imod velfærdsforringelserne. Der har været så hårdt et pres på kommunernes økonomi. Nedgangen i budgettet, driften på socialområdet og skole- og børneområdet. Det har været den største kamp. Stop for udlicitering og lærernes arbejdstidsaftale."

-Hvad er det vigtigste, du har opnået?

"Jeg har tænkt meget over det. Jeg har tænkt på kulturaftalerne. Men det er et meget lille område. Vi havde en stærk plejer-finanslov. 90 procent af midlerne på kulturområdet var brugt, før der var tænkt en eneste politisk tanke. Det har vi fået gjort op med," svarer Hanne Agersnap:

"Herude sker der mere på kulturområdet, end mange tror. Men vi er ikke særlig gode til at formidle det, der sker. Vi har mange kulturinstitutioner herude. Kulturlivet i Lyngby-Taarbæk er bedre end sit rygte."

-Men er det godt nok?
"Man skal se det i lyset af, hvor vi ligger i forhold til København. Vi skal ikke dublere det, København har. Vi har mange tilbud, men ikke teatertilbud, som man eksempelvis har i København. Der er meget, man kunne ønske sig. Vi vil gerne have tilbud, der nydes af ikke så vante kulturbrugere. Noget med kultur i byrummene, pop-up arrangementer og events."

-Hvad vil du ønske dig for kommunen frem over?

"At letbanen bliver en succes, så vi kan sige: hvad sagde vi. At vi ikke får et absolut borgerligt flertal, for så vil kommunen se meget anderledes ud. Vi kan blive en grøn foregangskommune. Vi har nogle positioner, der gør, at vi kan være det. At husprisernes himmelflugt stopper lidt, så vi ikke får den samme sammensætning som i Gentofte og Rudersdal.

Fremtiden

Hanne Agersnap slipper politik fra første parket. Men helt slippe politik, hverken kan eller vil hun. Sygdommen sætter dog sine helt naturlige begrænsninger.

"Jeg har tænkt på forskellige ting, men skal lige vurdere mine kræfter. Kunne jeg stille op til Seniorrådet og Handicaprådet, vil jeg det. Og jeg vil være i baggrundsgruppen til gruppen i kommunalbestyrelsen," siger hun:

"For et par år siden fik jeg sammen med min søster, Lene, et sommerhus i Bisserup på Sydsjælland, i Slagelse Kommune, men tæt ved Næstved. Sommerhuset ligger helt ud til vandet. Vores børn nyder det meget. Især her i coronatiden har de brugt det meget. Jeg har ikke været dernede helt, som jeg gerne ville. Det kommer jeg til," siger hun - og slutter:

"Og så skal jeg bruge tid på at motionere. Parkinson kræver en del motion. Det er blandt andet derfor, jeg har fået min hund, Dagmar. Jeg går til yoga og styrketræning. Én gang om ugen for begge ting. Det er Parkinson-træning. Jeg kan næsten ikke klare mig uden. Så dét skal jeg naturligvis bruge tid på også."

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?