17. januar 2021
"Jeg har det som Edith Piaf: Jeg fortryder ingenting," fastslår ejeren af slottet Chateau du Gué aux Biches i Normandiet.
gallery icon

Se billedserie

"Jeg har det som Edith Piaf: Jeg fortryder ingenting," fastslår ejeren af slottet Chateau du Gué aux Biches i Normandiet.
Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Han har det som Edith Piaf: Læs det store afskedsinterview med Søren P. Rasmussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han har det som Edith Piaf: Læs det store afskedsinterview med Søren P. Rasmussen

Afskedsinterview med tidligere borgmester Søren P. Rasmussen, der flytter til Frankrig for at være slotsejer. Han glæder sig, for i Frankrig kan han få lov til blot at være "Søren".

Det Grønne Område - 02. juli 2020 kl. 06:00
Af Lars Schmidt

"Je ne regrette rien."
Tidligere borgmester Søren P. Rasmussen er allerede begyndt at tale fransk. Han slår i hvert fald lynhurtigt over i det nye modersmål, når man beder ham kigge tilbage på tyve år lokalpolitisk liv i Lyngby-Taarbæk. Og det legendariske sangfugl-citat siger det hele.

arrow Læs også: Se billederne - kom med indenfor på eks-borgmesterens drømmeslot i Frankrig

"Jeg har det som Edith Piaf: Jeg fortryder ingenting," fastslår ejeren af slottet Chateau du Gué aux Biches i Normandiet.

"Mange diskutere den politiske arv, jeg efterlader. Alt, hvad jeg har gjort, har jeg gjort, fordi jeg mente, at det var det rigtige. Det var noget, jeg og Venstre mente. Selvfølgelig kan man altid diskutere, om man i bagklogskabens ulideligt klare lys kunne eller skulle have gjort noget anderledes. Men der er jeg indrettet som menneske, at jeg ikke bruger tid på at forsøge at omskrive fortiden. Jeg vil hellere bruge min tid på at skabe fremtiden."

Søren P. Rasmussen forlader et Venstre, der har et par års interne ledelsesslagsmål bag sig. Et parti, som med hans afgang ikke længere er at finde i kommunalbestyrelsen. For suppleanten tog - sammen med Rasmussens kollega i kommunalbestyrelsen - sit gode tøj og gik i protest tidligere på året.

"Der er ikke noget godt tidspunkt at gøre det på - set med Venstres øjne. Men det var det rigtige tidsunkt for os. Dermed blev det nu. Der er valgt en erfaren spidskandidat, og der er nu en god gænge i bestyrelsen, og dermed er tiden inde til at sige ,at jeg har fyldt den rolle ud, jeg skulle. Nu skal andre tage over," siger han, der sammen med manden, Klaus Bentin, først besluttede sig endeligt for få uger siden.

"Vi besluttede os, da vi kom hjem fra Frankrig for to uger siden. Dér traf vi den endelige beslutning. Vi havde tænkt, at det blev underligt. Men det var rent faktisk en befrielse. Det at skulle fortælle det til bestyrelsen og kollegaerne i kommunalbestyrelsen var næsten værre," forklarer han:

"Jeg har det fint med det. Nogle gange tror man, at uenigheden fylder meget i politik. Det kan den godt udadtil, men jeg føler mig enormt privilegeret af alt det, jeg har fået lov til at gøre i Lyngby-Taarbæk, alle de mennesker jeg har mødt på min vej, fantastiske politiske kollegaer og dygtige embedsmænd."

Posterne

Fordelingen af de politiske poster, som Søren P. Rasmussen ikke længere skal have, vil ikke alle steder møde den bedste modtagelse. Suppleanten og det tidligere Venstre-medlem, Inge Sandager, som bliver nyt medlem af kommunalbestyrelsen, får kun en suppleantpost til det udvalg, som tager sig af tvangsfjernelser, Børne- og Ungeudvalget. Henriette Breum får den indflydelsesrige post i Økonomiudvalget.

"Jeg holder enormt af Henriette. Hun står for ting, som vi et langt stykke hen ad vejen er fælles om. Derfor er det naturligt, at hun træder ind. Jeg slutter af med, at med de poster, jeg har, gives til de mennesker, jeg har samarbejdet godt med igennem rigtig mange år."

Afløseren

Søren P. Rasmussen er ikke så nervøs på sit partis vegne over, at man i det næste halvandet år op til kommunalvalget ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Han siger:

"Der har tidligere været perioder, hvor Venstre ikke har siddet i kommunalbestyrelsen. Jeg har brugt mange overvejelser, men den situation kan jeg ikke ændre på. På nogle områder kan det give min afløser som spidskandidat, Christine Dal, en hel unik mulighed for at definere, hvad hun vil politisk," siger han:

"Da jeg overtog pladsen, definerede jeg mit politiske projekt, som havde forandringer i forhold til, hvad vi tidligere har stået for. Det skal der være plads til. Det, at jeg ikke sidder der, giver Christine en unik mulighed for at fylde det rum ud nøjagtigt, som hun synes og mener, at det skal gøres på bedst mulige måde for Venstre. Uden at der sidder en som mig på sidelinjen. Man skal kende sin besøgelsestid, både når man går ind i lokalet - men også når man forlader det igen."

Den politiske arv

Søren P. Rasmussen fortryder ikke noget i sit politiske liv. Til gengæld er der masser, han er stolt af, forklarer han:

"Det, jeg er allermest stolt af, fylder måske ikke så meget, men det var, at jeg fik åbnet samarbejdsstrukturerne op i Lyngby. Jeg fik skabt en ny måde at tænke Lyngby på. Inden jeg satte mig, var alt aftalt på forhånd mellem S og K. De var sådan, det blev. Vi andre var statister. Der var intet reelt samarbejde i kommunalbestyrelsen. Det var lukket og stift," fastslår han:

"Nu er der jo et reelt samarbejde på tværs af hele kommunalbestyrelsen. Man kan diskutere tingene på en anden måde, der tænkes nyt, ud af boksen. Fortællingen om Lyngby er bare en helt anden i dag end dengang. Støvet er væk. Nu tales der om byen på nye måder - på mange sprog. Der kigges til os som noget, man kan lade sig inspirere af."

"Vidensbyen er mit barn. Det er min skabelse. Letbanen deler jeg skabelsen af sammen med min forgænger, Rolf Aagaard-Svendsen. Det var ham, der startede den, og jeg førte den videre. Det er en god idé, men det er ikke mit projekt. Han har sat skibet i søen, og jeg har ført det i havn.

"Jeg er stolt af den arv, jeg efterlader. Det er både en arv med udvikling, men alle plejehjem er nye og moderne. Det er også min skabelse. Jeg skammer mig ikke over det, jeg efterlader. Jeg har rusket mangeårigt gammelt støv af byen. Plejer blev slået ihjel. Det, at vi tiltrækker virksomheder, borgere til byen og tænker os på en ny måde og skaber en udvikling, er også den arv, der står tilbage."

"De ord, der blev sagt om mig i Det Grønne Område, da jeg meddelte, at jeg ikke stillede op igen, af politiske med- og modspillere, gjorde mig rigtig stolt. Og det, at mit parti har gjort mig til æresmedlem. Det er stort. Min morfar var Venstre-mand, min mor var Venstre-kvinde. Det er en lang tradition i vores familie. Sidste år blev jeg ridder af Dannebrog og nu æresmedlem af Venstre. De sidste tyve år har partiet og det politiske arbejde været prioriteret først. Det kan Klaus skrive under på. Det har fyldt enormt meget i mit liv og min hverdag. Min drivkraft, min passion."

At være Søren

Det kan godt være, at det er slut med lokalpolitik. Men Søren P. Rasmussen er flasket op med politik. Han er et politisk menneske. Og han holder ikke op med at interessere sig for politk fra den ene dag til den anden.

"Politik er slut. Aktiv politik er slut. Men jeg er et menneske, som altid vil have holdninger. Det vil jeg blive ved med at have. Men når det er slut, så er det slut," siger han:

"Er der én ting, jeg glæder mig til ved at flytte til Frankrig, så er det, at jeg dernede få lov til at være Søren. Dernede har jeg ikke en historie, som jeg bærer rundt på i forhold til, at jeg har været politiske aktiv, har truffet populære og upopulære beslutninger. Dernede er jeg 'le proprietaire', slotsejueren. Der vurderes jeg som det menneske, jeg er. Her er jeg ham med letbanen. Den frihed glæder jeg mig til."

arrow Tårevædet afsked med Søren P. Rasmussen
01. juli 2020 kl. 15:00 Opdateret: kl. 10:04
arrow Breum er skuffet over sit gamle parti: "Det er under al kritik!"
01. juli 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 13:16
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?