15. maj 2021
Familiebehandler Trine Lykke Bilgrav fortæller om et år, hvor arbejdet med børn med diagnoser er blevet vendt op og ned. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
gallery icon

Se billedserie

Familiebehandler Trine Lykke Bilgrav fortæller om et år, hvor arbejdet med børn med diagnoser er blevet vendt op og ned. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frontkæmperne: I Familiecentret ser de, hvordan hverdagens oversete helte kæmper sig gennem corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frontkæmperne: I Familiecentret ser de, hvordan hverdagens oversete helte kæmper sig gennem corona

Når man i forvejen er en presset og stresset familie med et socialt, psykisk eller relationelt udfordret barn, bliver en pandemi særlig hård, lyder det fra Familiecentret. Men i disse fam

Det Grønne Område - 17. april 2021 kl. 06:06
Af Mikkel Brøgger Petersen

Hvis hun skal fremstilles som en slags helt, har familiebehandler Trine Lykke Bilgrav ikke lyst til at medvirke i denne artikel, for hun ser ikke sig selv sådan, siger hun.

arrow Læs også: Frontkæmperne: Genbrugspladsen blev et udflugtsmål

Som familiebehandler arbejder hun ofte med børn med diagnoser, for eksempel angst. Det gør hun i Lyngby-Taarbæk Kommunes Familiecentret på Sorgenfrivej, som er et støtte- og behandlingscenter for børn, unge og familier. Her tilbyder man behandling, støtte eller rådgivning "for at få familier til at fungere optimalt, så børnene trives bedst muligt," som der står på stedets hjemmeside.

Og man skal kigge den vej, hvis man absolut skal finde helte, siger stedets leder Tina Persson.

"Der findes mange hverdagshelte, som ikke er blevet fremhævet," siger hun og fortsætter:

"Familierne har været seje, for de har konfronteret problemer, som vi andre ikke er i nærheden af. Når man har børn med diagnoser, skal man være meget ovenpå. Men med corona er verden lavet om, så hvis man i forvejen ligger i en kompliceret skilsmisse, kræver det meget at være ovenpå, hvis man også har mistet sit arbejde på grund af corona," siger hun.

Flyttede online

Når man som Familiecentret er et sted, hvor man hjælper familier med børn og unge med problemer af social, psykisk eller relationel karakter ved at mødes fysisk, kræver det store omstillinger, når landet lukker ned.

Dagen efter Mette Frederiksens nu famøse pressemøde mødte alle medarbejderne ind, og sammen pakkede de hele huset ned.

"Vi pakkede computere sammen, smed mælk ud og aflyste alle vores aftaler med familier og samarbejdspartnere," siger Trine Lykke Bilgrav og fortsætter:

"Mange af familierne var også sendt hjem, så de var også i tvivl om, hvad skulle ske. Vi er tit vant til at kunne svare på spørgsmål, og det kunne vi ikke. Vi ventede også på myndighederne. Men vi tænkte meget over, at vi var nødt til at være tilgængelige, så nødberedskabet var tilgængeligt," siger hun.

Kontakten med familierne rykkede i nogle tilfælde online. Eller rykkede ud i folks haver eller ud på en gåtur, fortæller hun.

"At lave terapiformer, hvor man rører ved samme ting, kunne ikke lade sig gøre. Vi lavede onlinegrupper i stedet for at mødes fysisk," siger Trine Lykke Bilgrav, som er overrasket over, hvor godt arbejdet kan gøres online.

"Det var forholdsvist nemt at lave skiftet. Det er noget andet, men man kan godt se ansigtsudtryk og følelser, når man har en ordentlig onlinesamtale. Det virkede forbløffende godt," siger hun.

Et godt supplement

Inden anden bølge ramte i efteråret, nåede medarbejderne i Familiecentret at nyde sommeren. Det var her igen muligt at se mere til hinanden i den virkelige verden.

"Vi havde været meget adskilte, så sommeren var en puster i forhold til at få gode grin med kolleger," siger hun.

I denne periode kom borgerne i højere grad også i Familiecentret. En børnegrupper og mange andre tilbud blev startet op. Men det måtte lukkes ned, da anden smittebølge ramte.

Det blev derfor en tilbagevenden til at være i kontakt med hinanden online.

"Det var anden gang, vi skulle prøve det. Dem, der tvivlede på det brugbare i Teams, måtte ind i kampen. Men vi tænkte alle sammen, at sådan er verden nu. Det har gjort, at vi har gjort fremskridt på den front under pandemien. Vi har det sådan, at det ikke er et alternativ, men det er et godt supplement," siger Tina Persson.

Trine Lykke Bilgrav vurderer, at det i visse tilfælde er en fordel med videoopkald.

"Der er klart sager, hvor det kan erstatte den fysiske kontakt. Det kan være i sager med børn med diagnoser, hvor det er svært at komme ud ad døren. Der kan det være en kæmpe hjælp at starte op virtuelt, fordi det er mere trygt for dem at sidde derhjemme i stedet for at skulle et nyt sted hen og tale med en fremmed behandler," siger hun.

Alarmklokkerne ringer

Som månederne med corona er fortsat sammen med restriktioner og nedlukning, begynder det at kunne mærkes i familierne tilknyttet Familiecentret.

"Problematikkerne er trukket ud, fordi corona kom oveni. Det var svært at oparbejde nye vaner, så vi startede forfra. Der er rigtig meget, der er aflyst. Det er familier med mange konflikter, stress og pres på i hverdagen. Det er nok blevet forstærket," siger Tina Persson.

"Børnene bliver mere ængstelige, lunten kortere, man skændes mere med sine søskende og sine forældre, man bliver mere opgivende og gider måske ikke længere spille computer. Så ringer alarmklokkerne," siger Trine Lykke Bilgrav og fortsætter:

"De bliver bange for at være alene hjemme, og nogle af teenagerne har været bange for eksamenerne. Hold op, der bruges mange kræfter på at bekymre sig om det. Det kan også være bekymringen for at få corona og være bange for at smitte bedstemor. Og hvad er værst? Det har mange været kede af," siger hun.

"Familierne har været trætte og brugte længe. Og det ved de også godt. Der kommer konflikter over småting, og så er det rart at kunne sige, at det har at gøre med corona. Så der er opstået et sprog om, at nu bliver jeg sur på far, men det handler om corona," siger hun.

Men det er også i denne svære tid, at familierne har vist heltemod, som Tina Persson indledningsvist sagde i denne artikel.

Trine Lykke Bilgrav fremhæver også børnene.

"Jeg har grinet med mange børn om, at de har lært at gå tur, før de er blevet voksne. De er sindssygt robuste og resiliente. De laver gåtursbobler, de planlægger på en meget konstruktiv måde, fordi de har erfaring fra foråret. Der er de vildt seje," siger hun.

arrow Frontkæmperne: Frederiks angst blev værre, da skolen lukkede ned
05. april 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 15:00
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?