18. september 2021
Sofia Osmani og resten af kommunalbestyrelsen er enige om, hvordan kommunen de kommende 10 år skal prioritere anlægsarbejdet. Arkivfoto
Sofia Osmani og resten af kommunalbestyrelsen er enige om, hvordan kommunen de kommende 10 år skal prioritere anlægsarbejdet. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: For første gang har politikerne en plan for de næste 10 års anlægsarbejde: Sådan lyder planerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang har politikerne en plan for de næste 10 års anlægsarbejde: Sådan lyder planerne

En enig kommunalbestyrelse har udstukket retningen for de næste 10 års anlægsarbejde i kommunen, som byder på nye daginstitutioner, skoleombygninger og infrastrukturarbejde. Ændringer vil altid ske, fortæller borgmesteren, og fortæller, hvad man har været nødt til at prioritere fra.

Det Grønne Område - 04. august 2021 kl. 11:34
Af Mikkel Brøgger Petersen

For første gang har politikerne i Lyngby-Taarbæk Kommune besluttet at lave en 10 års-plan for anlægsarbejdet.

arrow Læs også: Forfaldne bygninger blev ikke renoveret pga. anlægsloftet, lød det: Men kommunen har slet ikke brugt hele budgettet

I planen indgår lige nu blandt andet fire nye daginstitutioner, to større skoleombygninger, renovering af rådhuset og infrastrukturarbejde ved Dyrehavegårds jorder og letbanen.

For når det drejer sig om anlægsprojekter, som kommer til at stå i mange år, er der politisk enighed om, at det også giver mest mening at udvide den tidsmæssige horisont, siger borgmester Sofia Osmani (K), og påpeger samtidig, at der altid vil forekomme ændringer undervejs.

"En 10 års plan kan afviges. Men den giver en pejling om, hvilken rækkefølge vi ser tingene i," siger hun.

Planen er blevet til efter oplæg fra forvaltningen om, hvor der er behov. Den bygger på en vurdering af bygningernes tilstand og den demografiske udvikling.

Planer ændrer sig

Borgmesteren fortæller, hvad der kan få planerne til at ændre sig.

"Nogle projekter viser sig sværere at realisere, nogle tager længere forberedelsestid, og tidsplanen kan ryge, når det går i gang. Det kender man også fra renovering af eget hus. Aktuelt skal vi bygge flere nye daginstitutioner, men det har vist sig vanskeligt at finde egnede grunde. Vi arbejder for eksempel med én ny institution i Lundtofte, hvor vi har kigget på tre-fire forskellige placeringer og stadig ikke har den optimale løsning på plads," siger hun og fortæstter:

"Den demografiske udvikling kan også ændre sig. Hvis børnetallet for eksempel begynder at falde, opstår en ny situation. Aktuelt kan vi se, at børnetallet giver en udfordring. Havde man spurgt for fem-ti år siden, havde det set anderledes ud," siger hun.

"Uforudsete skader på bygninger kan også opstå, og det kan ændre på prioriteringerne. Med Børnehuset Troldebo havde vi pludselig en daginstitution med skimmelsvamp. Musikskolen er et andet eksempel, hvor der pludselig var problemer med indeklimaet. Et tredje eksempel er Lundtofte Skole, som fik et påbud om indeklimaet, hvilket igangsatte en lang proces, der nu betyder en gennemgribende ombygning af skolen. Påbud skal vi jo reagere på," siger hun.

Holder højt niveau

Normalt plejer anlægsbudgetterne at være fire år. Og dem har Sofia Osmani været med til at lave en del af. Hun fortæller om sine erfaringer med arbejdet med at lægge planer for anlægsarbejdet.

"Det er svært at forudse, hvor hurtigt projekter kan gennemføres, så der er altid en tidsmæssig forskydning. Vi kan planlægge, hvad der skal ske i år, men der vil altid være forhold, der gør, at anlægsarbejder rykkes et eller flere år. Men vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at undgå forsinkelser," siger hun og fortsætter:

"Når vi arbejder med så stort et anlægsprogram, er det nok urealistisk, at alt kører helt efter tidsplanen. Derfor stiller vi nogle gange flere projekter op, end vi kan realisere. Vi kunne lettere holde anlægsplanen, hvis vi skruede ned for ambitionerne og dermed projekterne. Men det vil betyde, at det samlede anlægsarbejde skrider langsommere frem. Når vi holder et højt niveau, ved vi, at ikke alt nødvendigvis kan realiseres i den planlagte rækkefølge og tempo, men der holdes pres på, at mest muligt gennemføres," siger hun.

To udfordringer

Hun fortæller, at der er to udfordringer, når projekter skal realiseres: Anlægsloftet og organisationen.

"Der skal følge medarebjdere med anlægsprojekterne. Vi trykker ikke bare på en knap, og så styrer projekterne sig selv. Der er ressourcer til medarbejdere, som sikrer, at udbudsregler overholdes, entreprenører leverer, hvad de skal, opgaverne er beskrevet," siger hun og fortsætter:

"Da regeringen midlertidigt fjernede anlægsloftet sidste år, kunne vi ikke bare fra dag til dag øge antallet af medarbejdere, så vi kunne eksekvere hurtigere på anlæg. Skal man gøre mere, skal det planlægges over tid, så man kan øge antallet af medarbejdere. Skal det virkelig rykke noget, hjælper det ikke at fjerne anlægsloftet et enkelt år med kort varsel. Så skal man sige, at man om tre år fjerner det et år. Det er også derfor, vi har lavet en 10 års plan, så vi kan planlægge, hvordan vi leverer det anlægsarbejde, vi gerne vil," siger hun.

Svært at rekruttere

En opgørelse viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune de seneste 10 år kun har brugt 80 procent af anlægsbudgettet. Årsagen er blandt andet for lidt personale, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Sigurd Agersnap (SF). Så har kommunen ikke nok personale?

"Det er rigtig svært at rekruttere, fordi der er meget pres på hele anlægsområdet. Vi kan også se, at borgere indsender flere byggeansøgninger. Det påvirker også priserne på opgaverne, og det kan også forårsage ændringer i planen. For hvis priserne stiger, bliver de enkelte opgaver dyrere end budgetlagt," siger Sofia Osmani.

"Vi har dygtige medarbejdere, men de løber også stærkt. Kan vi realisere planen, er det utrolig flot. Men at kunne mere end det, er meget optimistisk. Det er også derfor, vi kigger på andre måder at løfte dele af anlægsopgaven på, for eksempel med det nye plejehjem, hvor vi ønsker et friplejehjem, som private aktører bygger. Det kigger vi også på andre steder, hvordan vi kan bruge et partnerskab mellem det offentlige og det private. Det kunne også være i udbuddet til stadion, hvor vi har lagt ind, at vi gerne vil have et nyt motorikhus og andre funktioner omkring det specialiserede børneområdet. Det skulle vi ellers selv bygge faciliteter til," siger hun.

Kommunalt formål eller ej

Det store pres på ejendomsområdet er også en af årsagerne til, at kommunen gennemgår sin ejendomsportefølje.

"Bygninger, der huser funktioner, der ikke er kommunal kernedrift. Funktioner, som det privat marked kan løfte. For eksempel udlejningsejendomme, vandrerhjemmet i Raadvad og superligastadion. Men bygninger, som kan have en strategisk interesse, skal vi holde på, for eksempel ejendomme, der måske en dag kan anvendes til en daginstitution, til vejomlægninger eller strategisk byudvikling. Da Børnehuset Troldebo fik skimmelsvamp, kunne vi have solgt grunden fra. Men vi ventede heldigvis lidt. Og nu ender vi måske alligevel med at bygge daginstitution på grunden igen.

Andre bygninger er sværere at se et strategisk sigte med. Tag for eksempel foreningshuset på S. Villumsvej i Lundtofte, som er i meget dårlig stand. Det er egentlig en helt almindelig villa, hvis beliggenhed og størrelse ikke passer til en daginstitution eller andre kommunale formål. Derfor giver det mening at frasælge, når aktiviteterne i huset kan genhuses andre steder og en renovering vil være meget bekostelig. Målet er, at vi skal eje færre bygninger og kvadratmeter, og de bygninger, vi beholder, skal så være i bedre stand og med højere udnyttelsesgrad. Og de skal have et kommunalt formål på kort eller langt sigt," siger hun.

Med uanede ressourcer

På trods af en plan for de kommende 10 år, så er der selvsagt projekter, man har været nødt til at vælge fra.

"Uden restriktioner og med uanede ressourcer havde vi fremrykket alle renoveringer, og jeg tror, vi er mange, der gerne havde investeret mere massivt i idræt, fritid og kultur. Flere haller, varmvandsbassin i svømmehallen, der er masser af fantastiske projekter, vi kunne kaste os over, hvis ikke der var nogle rammer. Men mange ting er prioriteret fra, og det er ærgerligt. Skal man prioritere mellem institutioner og den daglige drift på den ene side, og en ekstra idrætshal på den anden side, så er det sværere at argumentere for en ekstra hal. Det kunne være dejligt at kunne investere mere massivt i idræt og fritid, men vi er nødt til at prioritere de helt uundgåelige projekter først," siger hun.

Fakta: Projekterne de kommende 10 år

- Fire nye daginstitutioner. De skal stå klar i 2026-2028.

- Skoleombygninger på Lundtofte Skole og Engelsborgskolen. Byggeriet i Lundtofte forventes færdigt 2022. På Engelsborgskolen foregår byggeriet i etaper, og første del skal efter planen tages i brug i foråret 2025.

- Infrastrukturarbejde ved Dyrehavegårds jorder. Lundtoftegårdsvej er i gang med at blive ombygget, og det foregår i flere etaper. Første etape er strækningen mellem Rævehøjvej og Lundtoftegårdsvej med forventet start i slutningen af 2022. Følgende projekter er under planlægning eller udførelse: Etablering af Poul Fennebergs Allé, ny beplantning ved motorvejssløjfen og slidlag i Trongårdsparken.

- Infrastrukturarbejde i forbindelse med letbanen. Omlægning af spildevandsledning fra Fort Allé til og med krydset ved Nybrovej. Forventet start i denne måned og frem til midten af november. Vejudvidelse af Kanalvej, som starter til efteråret og varer fire-seks uger.

- Genopretning af dagtilbud, køkkener og legepladser. Køkkener genoprettes og opgraderes, renovering af legepladser og bygninger.

Synes du, at kommunen er der for dig?