5. april 2020
Lyngby-Taarbæk Kommune ved nu, at man får 4,5 mio. kr. til mere personale i dagtilbuddene. Det glæder både politikere og pædagogernes fagforening. Arkivfoto: AdobeStock
Lyngby-Taarbæk Kommune ved nu, at man får 4,5 mio. kr. til mere personale i dagtilbuddene. Det glæder både politikere og pædagogernes fagforening. Arkivfoto: AdobeStock
Foto: marcobir - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere pædagoger på vej: Lyngby-Taarbæk får 4,5 mio. kr. i første skridt mod minimumsnormeringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere pædagoger på vej: Lyngby-Taarbæk får 4,5 mio. kr. i første skridt mod minimumsnormeringer

Af de 500 mio. kroner, der er afsat til på sigt at få minimumsnormeringer i landets dagtilbud, kender Lyngby-Taarbæk Kommune nu sin andel. Det betyder mere opkvalificering og flere hænder, fortæller udvalgsformanden

Det Grønne Område - 28. februar 2020 kl. 10:30
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et presset dagtilbudsområde, som ikke gik fri af besparelser med vedtagelse af det kommunale budget i efteråret, får nu tilført 4,5 mio. kr. Pengene er en del af finansloven for 2020 og første skridt på vejen til minimumsnormeringer.

arrow Læs også: Dagtilbud: Formanden ser gerne, at normeringerne bliver »endnu bedre«

Midlerne i 2020 bliver fordelt imellem kommunerne efter, hvor mange 0-5 årige børn kommunen forventes at have. Aftalen er, at tallet stiger til 1,6 mia. kr. i 2025, så kommunerne løbende kan hæve normeringerne, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Ifølge pædagogernes fagforening BUPL kan Lyngby-Taarbæk Kommune ansætte 10,5 ekstra fuldtidspædagoger for pengene. Med Lyngby-Tårbæk Kommunes 43 institutioner svarer det til ca. ni pædagogtimer ekstra per institution per uge, oplyser BUPL.

Glade politikere

Om de ekstra midler til Lyngby-Taarbæk Kommune siger formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R), følgende:

"Både Børne- og Ungdomsudvalget og jeg er naturligvis rigtig glade for, at Folketinget nu handler på det, der blev lovet i folketingsvalgkampen. Det er betydningsfuldt for forældrene, der har kæmpet så hårdt på gader og stræder, for vores dagtilbud og os politikere og særligt for børnene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvor 4.5 mio. kr. kan lyde af meget, skaber det selvfølgelig ikke en radikal ændret normering i alle vores dagtilbud. Det er dog et skridt på vejen, og det glæder vi os over," siger hun til Det Grønne Område.

SF havde minimumsnormeringer som et ultimativt krav til statsminister Mette Frederiksen (S), hvis man skulle stemme for finansloven. Derfor vækker pengene også glæde hos den lokale SF'er Sigurd Agersnap.

"4,5 mio. kr. til børneområdet falder på et tørt sted. Det er en god nyhed, og det geniale er, at vi kan få pengene ud at arbejde med det samme. I SF har vi prioriteret at højne kvaliteten i vores daginstitutioner. Et trygt og godt børneliv er vigtigt for, at børnene kommer til at trives videre i livet. Derfor er det så vigtigt, at der nu kommer flere pædagoger," siger han.

Formanden for BUPL Nordsjælland, Pernille Riis, vurderer, at pengene gør en forskel i Lyngby-Taarbæk Kommune.

"Pengene gør en forskel, for det er et skridt på vejen til at hæve pædagogandelen og lette presset på de nuværende pædagoger i hverdagen. Man får ikke minimumsnormeringer, men det er et skridt på vejen. Vi lægger en bund og stopper besparelserne," siger hun og nævner, hvordan det konkret kan gøre en forskel:

"Måske lyder pengene ikke af meget, men det minimerer risikoen for, at der skal tilrettelægges mere alenetid, som er når pædagogerne er alene med børnene."

Adspurgt, hvordan pengene ifølge hendes vurdering bruges mest hensigtsmæssigt, svarer hun:

"For mig er der kun én måde: At man ansætter flere uddannede pædagoger. Det forbedrer arbejdsmiljøet, fordi man får kolleger, man kan sparre og udfolde sin faglighed med. Og man får mere tid til børnene og til at understøtte dem i deres udvikling samt tid til at planlægge, evaluere og samarbejde. Desuden peger forskning på, at uddannelsen har betydning," siger hun.

Gitte Kjær-Westermann fortæller, at det på nuværende tidspunkt er svært at være alt for konkret om, hvordan pengene skal bruges.

"Der bliver tale om både opkvalificering af personale og flere hænder efter behov. Mere kan vi desværre ikke sige på nuværende tidspunkt, for mere har vi ikke haft lejlighed til at drøfte eller beslutte. Hvor meget ekstra personale, det vil dreje sig om, for det beløb, som vi får tildelt, har forvaltningen endnu ikke beregnet," siger hun.