28. oktober 2020
Benedicte Bojesen foreviget i selskab med kronprins Frederik ved Carnegie Art Award på Sophienholm. Arkivfoto: Pernille Borenhoff
Benedicte Bojesen foreviget i selskab med kronprins Frederik ved Carnegie Art Award på Sophienholm. Arkivfoto: Pernille Borenhoff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til en institution: Benedicte Bojesen takker af efter 25 år som udstillingsleder på Sophienholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til en institution: Benedicte Bojesen takker af efter 25 år som udstillingsleder på Sophienholm

Barbara Læssøe Stephensen overtager stillingen

Det Grønne Område - 29. september 2020 kl. 18:30

Per 1. oktober går Sophienholms udstillingsleder, Benedicte Bojesen, efter eget ønske på pension og giver stafetten og en veldrevet kunsthal videre til Barbara Læssøe Stephensen.

I de mere end 25 år, hvor Benedicte har stået i spidsen for Sophienholm, har hun gennemført godt 150 udstillinger og i gennemsnit lukket 45.000 betalende gæster indenfor til både udstillinger, koncerter, foredrag, rundvisninger og alt det andet, som Sophienholm har at byde på.

Med hende ved roret har Sophienholm med et ganske lille kommunalt tilskud - cirka en million kroner årligt - udviklet sig til at være en af landets førende kunsthaller, hvor både udstillingerne og parkens arrangementer indgår i en symbiose med andre kunstaktiviteter på stedet, såsom Billedskole, Lyngby Kunstforening og Sophienholms café.

"Jeg har været glad for alle årene og mener selv, at jeg efterlader Sophienholm i fin stand. Jeg elsker at arrangere og iscenesætte med alt, hvad dette indebærer," siger hun.

Til gengæld er Benedicte Bojesen ikke den, der er vild med at være i centrum. Det har hun ladet de udstillende kunstnere om. Alligevel var det lykkedes for kommunen at overtale hende til at afholde en afskedsreception.

Denne er nu aflyst på grund af de nye forsamlingsrelger.

"Men alle, der har lyst, er velkomne i åbningstiden på Sophienholm i uge 39, hvor man både kan sige farvel og opleve den nye spektakulære udstilling med Henrik Vibskov i huset og haven," siger Benedicte Bojesen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?