31. juli 2021
Når Peter Nørgaard ikke er familiefar i Virum, er han sprechstallmeister og syngende bugtaler i Cirkus Baldoni.
Når Peter Nørgaard ikke er familiefar i Virum, er han sprechstallmeister og syngende bugtaler i Cirkus Baldoni.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elektrikeren kan både bugtale og synge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elektrikeren kan både bugtale og synge

Lokale Peter Nørgaard er ny sprechstallmeister i Cirkus Baldoni, der kommer til Lyngby 18. og 19. juni

Det Grønne Område - 16. juni 2021 kl. 15:00
Af Pernille Borenhoff

Cirkus Baldonis nye sprechstallmeister Peter Nørgaard har kort til arbejde, når cirkus hejser teltet ved Firskovvej og inviterer til forestillinger den 18. juni kl. 17 og igen lørdag den 19.

Den 40-årige entertainer og nyudnævnte sprechstallmeister bor nemlig i Virum med sin hustru og parrets to drenge.

Interessen for at underholde startede allerede, da han gik i skole. Også rimgelig lokalt. Nemlig på Trørødskolen.

Hans helt store drøm var allerede dengang at kunne leve af det. Men på opfordring af hans mor blev han uddannet elektriker.

"Hun sagde, at jeg så altid ville kunne få et job bag scenen, hvis det ikke lykkedes mig at komme op på den," siger Peter, der fortæller, at han på byggepladserne gik under navnet 'den syngende elektriker'.

Men at synge og trylle på byggepladserne og for vennerne var ikke helt nok for den unge Peter.

"Jeg tog rundt med mit trylleshow til byfester og private fester. Men på et tidspunkt måtte jeg spørge mig selv, hvor jeg var på vej hen. Der skulle ske noget mere. Jeg ville være verdens største dansende tryllekunstner og tog en et-årig danseuddannelse, hvor jeg mødte nogle drenge, der ville søge ind på det danske musicalakademi. Det ville jeg så også, og jeg kom ind på skolen i Fredericia," siger Peter, der blev færdiguddannet i 2008 og senere var med i flere musicals. Blandt andre Skatteøen og Avenue Q.

Det var også på akademiet, at han mødte sin kommende hustru, Carolina Lybeck-Nørgaard, med hvem han driver et firma, der laver børneforestillinger og rejser landet rundt og optræder til byfester, festivaler og i storcentre.

Danmark har talent
For nogle år siden var Peter Nørgaard med i Danmark har Talent og kom med til finalen.

Og det var her, at René Baldoni fik øjnene op for den dansende bugtaler.

"René ringede og hørte, om jeg havde lyst til at optræde til premieren ved hans kommende cirkusforestilling. Og det havde jeg da," siger han.

I vinter ringede René igen. Denne gang lød tilbuddet på, om han sommeren igennem ville være sprechstallmeister. Altså ham, der sørger for at binde numrene sammen.

"Jeg sagde ja på den betingelse, at jeg gerne vil lave et bugtalershow og synge, mens jeg svinger rundt i loftet. Det fik jeg lov til, og det er jo en drøm at skulle optræde i cirkus og få lov at slå sig løs," siger han.

Det for vildt!

Cirkus Baldoni fejrer 20 år jubilæum i år.

Årets forestilling hedder Det for vildt!!!! Som de sidste mange år er showet helt uden dyr, men med top artister fra hele Europa, sjove klovner, stærke akrobater, gys, gru, morskab og latter. Og altså en syngende bugtaler, der sammen med Løven Leonard binder showet sammen.

Reserver, køb billetter og se meget mere på www.baldoni.dk.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?