
Foreningen Solgårdens Musikalske Venner har modtaget en donation fra en tilskuer.
"Tak for at I gjorde min bedstefar så glad."
Det var, hvad den unge gymnasieelev Alexander Lenz sagde, da han overrakte et beløb på 2.000 kr. til foreningen Solgårdens Musikalske venner.
Alexander og hele familien fortæller, hvor glad Flemming Møller - morfar til Alexander - har været for de oplevelser, han fik hver måned, når han kunne opleve 'Musikalske venners' koncerter og den gode stemning, der var i cafeen om søndagen.
Desværre afgik Flemming Møller ved døden 14 december, og derfor tog Alexander initiativ til at lave en indsamling både til Solgårdens Musikalske venner og til Solgården. Hele familien var enige om, at bedstefarens ophold på Solgården havde været så god en oplevelse for ham, at familien gerne ville takke for det. Der skrives så meget dårlig om plejecentre rundt i landet, derfor er det en glæde at kunne fortælle denne solstrålehistorie fra Virum, fortæller Alexander og resten af familien.
Jk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her