
Til gengæld kan man nu køre ind på Kanalvej i sydlig retning. Det er ledningsarbejder i forbindelse med etableringen af letbanen, som spærrer vejen.
Først i slutningen af maj vil man igen kunne køre fra Klampenborgvej og ind på Kanalvej mod Microsoft og Toftebæksvej. Indtil da må man finde andre måder at komme ind i netop dette område af Lyngby.
Det er etableringen af nye spildevandsledninger i forbindelse med den nye letbane, som gør, at Kanalvej spærres først i den ene og så den anden retning.
- Det første stykke af Kanalvej fra Klampenborgvej bliver ensrettet. Her kan man kun kom-me fra Kanalvej og ud til Klampenborgvej.
- I krydset ved Klampenborgvej vil ligeud-kørsel, højre- og venstresving være muligt.
Den sydlige del af Kanalvej
- Ensretningen af den sydlige del af Kanalvej ophæves.I krydset ved Klampenborgvej vil højresving og venstresving være muligt. Man kan ikke køre lige ud til den nordlige del af Kanalvej, da den er spærret.
Klampenborgvej
- Der opretholdes kørsel i begge retninger.
- Fra den vestlige del af Klampenborgvej mod centrum lægges vejen midlertidigt over i mod-satte kørespor. Herfra er der mulighed for ligeud-kørsel og venstresving. Højresving ad Ka-nalvej er ikke muligt.
- Fra den østlige del af Klampenborgvej mod vest er der mulighed for højresving og ligeud-kørsel. Venstresving ad Kanalvej er ikke muligt.
- Der er adgang til og fra parkeringskælderen ved Lyngby Storcenter.
Første del af arbejdet har stået på siden januar, og i ugen op til påske gik næste del af arbejdet i gang. Her vil den sydlige del af Kanalvej igen blive åbnet for trafik i begge retninger, mens en lille bid af den nordlige del af Kanalvej bliver ensrettet ved Klampenborgvej.
Kort fortalt betyder det, at man igen kan komme fra Klampenborgvej og dreje syd på ad Kanalvej. Fra Klampenborgvej kan man til gengæld ikke dreje op på den nordlige del af Kanalvej mod Microsoft, ligesom man heller ikke kan køre lige over Klampenborgvej fra den sydlige side af Kanalvej.
Det er entreprenøren Barslund, der skal stå for arbejdet, der foregår i almindelig arbejdstid mellem kl. 7-18. Der kan forekomme almindelige støjgener fra anlægsarbejdet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her