20. september 2021
Her ved Holmeparken er der plantet vilde blomster, der tiltrækker bierne.
gallery icon

Se billedserie

Her ved Holmeparken er der plantet vilde blomster, der tiltrækker bierne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det bliver vildere og vildere i Lyngby- Taarbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver vildere og vildere i Lyngby- Taarbæk

Biodiversiteten skal blomstre i vores lokalområde. Et sted at starte er på kommunens egne arealer, hvor man har igangsat en række nye initiativer.

Det Grønne Område - 27. juli 2021 kl. 11:31
Af Signe Steffensen

Lyngby-Taarbæk Kommune har allerede meldt sig under fanerne for at blive Danmarks Vildeste Kommune.Lokalt er der udpeget seks aktiviteter, som skal øge biodiversiteten

De seneste år har kommunen i mindre skala arbejdet med at øge biodiversiteten på de kommunale arealer. Det gælder eksempelvis græsslåning af vejrabatter og vejmidter, hvor græsrabatter visse steder er ændret fra traditionel lavtslået græs til højtvoksende med blomstrende vilde urter og græsser. (Der er også erfaringer med mindre anlægsopgaver, hvor traditionelle græsrabatter er udskiftet til blomsterrabatter bestående af salttolerante staudebede.)

I de kommende år er der planlagt en række nye initiativer, der skal sætte i gang i perioden frem til 2024.

Skånsom græsslåning

Græsplæner der slås ca. én gang om ugen i vækstperioden, bliver en "ørken" i biodiversitetsmæssig forstand. I disse områder bør de få blomstrende urter, der kan overleve de mange ganges klipning, prioriteres ved differentieret slåning. Det gælder, hvor større områder med blomstrende bellis eller andre blomstrende urter fredes i op til tre uger. Alt efter hvad der ellers findes af urter i græsset, kan slåhøjden sættes forskelligt.

Ekstensivt plejede arealer

Lysåben natur med naturgræs og blomstrende urter vedligeholdes ved at fjerne dødt græs og førne. Målet er at udpine jorden for kvælstof. Arealerne slås med udstyr, som så vidt muligt er skånsom for insektfaunaen. Der klippes typisk i sensommeren, således at det afklippede materiale kan blive liggende og smide frø, inden det samles og fjernes fra arealet. I vejrabatter vil slåningen typisk bestå af en forår slåning af de forreste ca. 80 cm i april/maj og derefter differentieret ren slåning i september.

Afbrænding af græsarealer

Afbrænding af græsarealer fjerner førnen (alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt), og ved afbrænding fra marts til medio april skabes de optimale vilkår for fremspiring af blomstrende urter, da græsset bliver sat tilbage vækst og jorden blotlægges. Derudover er afbrænding med til at udpine jorden for kvælstof, således det er fosfor og CO2 neutralt.

Hjælp til hjemhørende arter

Vilde planter har ikke længere spredningsvektorer, hvilket medfører, at de ikke vil indfinde sig trods evt. egnede vækstvilkår. Derfor vil det med assisteret ud såning langs vejarealer, i midterrabatter, i parker, på ekstensive arealer være muligt at hjælpe til med spredningen af plantearter, som vil være et vigtigt fødegrundlag for insekter og sommerfugle. Udgangspunktet vil naturligt være anvendelse af hjemmehørende arter og frø med rette genetik.

Lade det døde ved ligge

Grene, stammer og kvas giver vigtige levesteder for en lang række insekter og svampe, som er tilknyttet nedbrydningen af dødt ved. Samtidig er det gode redesteder for småfugle ligesom mindre pattedyr, som fx pindsvin bruger det til skjul. Ved at efterlade bunker af større og mindre grene i hjørner og på anden måde diskret efterlade kvas og stammer, skabes levestederne i dødt ved. Samtidig spares energikrævende bortkørsel af ukrudt. Endvidere viser undersøgelser fra Københavns Universitet, at der bindes carbon i jorden som følge af nedbrydningen. Der bliver på den måde tale om en potentiel CO2 opbevaring.

Attraktive vandhuller

I områder, hvor der er vandhuller, skal der skabes habitater, som tilgodeser både flora og fauna. Der kan fx udlægges store sten i vandkanten, udjævne stejle brinker for at fremme partier med lavt vand eller skabe niveauforskelle med små bassiner, der periodemæssigt tørrer ud.

En del af budgettet

Der er afsat en anlægsbevilling på 2,1 mio. kr. til projektet. Bevillingen dækker omkostninger til nødvendige specialmaskiner til græsslåning og udstyr. I forbindelse med anvendelse af afbrænding, er der brug for indkøb af nødvendigt udstyr samt oplæring i metoden.

Synes du, at kommunen er der for dig?