11. august 2020
Lundtoftegårdsvej træer  - Kopi
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Tag nu borgernes vel mente forslag om træer alvorligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Tag nu borgernes vel mente forslag om træer alvorligt
Det Grønne Område - 30. maj 2020 kl. 07:00
Af Lotte Haubroe, Hjortekær, medl. Borgerforeningen i Lundtofte og Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: 19 træer overlever ikke: Kommunen redder 34 ud af 53 store egetræer på Lundtoftegårdsvej

Skal kanten af en egeskov erstattes af vejbane, brede fortove, cykelstier og midterrabatter? Eller skal skal Lundtoftegårdsvej projekteres, så den passer ind i den landskabelige omgivelser, som giver strækningen karakter og fortsat opleves som et rart sted at færdes?

Det er ikke for sent at ændre planen om at fælde det meste af egeskovsbæltet på den vestlige side af vejen. Forhåbentlig er kommunens afdeling for vejanlæg allerede i gang ved tegnebrættet. Alt for meget tid er brugt på at sende juridiske finesser frem og tilbage for 1. at overbevise politikerne om, at det ikke har været nødvendigt at fortælle hverken dem eller borgerne om, at man påtænkte at fælde træerne - læs selv referatet af Byplanmødet 13. maj på kommunens hjemmeside... og 2. at afvise, at der kan ændres noget som helst på vejprojektet, som er planlagt med superbrede fortove og cykelstier samt midterrabatter, hvor der skal stå et (ukendt!) antal træer - til erstatning for de fuldkronede næsten 60-årige egetræer på en strækning på godt en kilometer...

DTU fik afværget træfældningen i sidste sekund ved at påpege, at fældningen omfattede langt flere træer, end universitetet havde forestillet sig, da det indvilgede i at lægge jord til projektet. Ved at vifte kommunens forvaltning om næsen med et muligt erstatningskrav på godt 100.000 kr. pr. stk., er DTU nu i dialog med kommunen. Af brevvekslingen, som der er aktindsigt i, fremgår det, at forvaltningen brugte talegaverne til at argumentere for alt det, der står i vejen for at ændre på projektet i stedet for at medvirke til at skåne skovstykket.

Vi må håbe og tro, at ByPlan og de øvrigt politikere i kommunalbestyrelsen overhører indvendinger om bøvl og besvær med at ændre på planerne og lader høringen frem til 3. juni være en reel høring, som tager borgernes og kultur- og naturforeningernes ønsker alvorligt.

arrow Debat: Sådan kan egetræerne på DTU reddes
28. maj 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 10:32
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?