25. juni 2021
Landsholdet Lyngby Stadion (7)
Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Lyngby bør sige nej til VM i Qatar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Lyngby bør sige nej til VM i Qatar
Det Grønne Område - 10. juni 2021 kl. 22:57
Af Klaus Dalgas. Snerlevej 9, Kgs. Lyngby, Byrådskandidat for S

I Lyngby elsker vi sport. Vi løber, cykler og ror, som aldrig før. Vi spiller fodbold, badminton, og tennis så sveden springer, og vi følger vores elitehold i tykt og tyndt - selv om fodboldholdet en kort periode må ned og vende i 1. division.

Vi følger også meget gerne det danske fodboldlandshold, når det spiller EM på hjemmebane i de kommende uger.

Men skal vi fortsætte med at følge landsholdet, når - og hvis - det skal spille VM i Qatar i 2022?

Vi skal sige nej tak til Qatar. Vi skal ikke være med til at promovere en ørkenstat, der i den grad blæser på menneskerettigheder, ligestilling og ordentlige arbejdsforhold for de gæstearbejdere, der bygger de mange stadions.

Lyngby bør boykotte VM i Qatar.

Det er selvfølgelig en symbolsk erklæring uden nogen praktisk betydning, idet den endelige beslutning træffes af DBU og måske politikerne i Folketinget. Men vi kan sætte gang i en landsdækkende, lokal protestbølge.

Lyngby kan blive foregangskommune for lokale protester mod VM i Qatar. En protestbølge, der i sidste ende kan være med til at presse DBU og folketingspolitikerne til at sige nej til fodbold i ørkenstaten.

Jeg ved, at DBU argumenterer for, at kritisk dialog er den eneste farbare vej frem for at skabe bedre forhold i Qatar. Måske. Men jeg tror ikke på det før jeg ser det.

Indtil da skal vi true med boykot for at få forbedret forholdene i Qatar for kvinder, børn, menigmand og arbejdere. Lad os starte protesten i Lyngby!

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?