26. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Kommunens farlige veje skal sikres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Kommunens farlige veje skal sikres
Det Grønne Område - 04. december 2020 kl. 16:30
Af Inge Sandager, kommunalbestyrelsen (UP)
arrow Læs også: Debat: Justering af bump kunne gøre vej mere sikker for skolebørn

Man har stukket hovedet i busken alt for længe - nu skal der ske noget.

På baggrund af min anmodningssag i kommunalbestyrelsen den 8. oktober i år, er det glædeligt, at den politiske opbakning fortsætter omkring sikring af kommunens farlige veje, herunder skoleveje og sikring af overgange mellem vores grønne områder, så de bløde trafikanter i kommune kan komme sikkert rundt.

Jeg har igennem et år stillet spørgsmål til en konkret vej og beviseligt påvist væsentlig fare på en strækning, Skovbrynet.

Over 1000 biler kører dagligt over 63 km/t mellem Sorgenfri Slotshave og Mølleådalen. Mange bløde trafikanter krydser dagligt her, herunder sender mange forældre deres børn i skole ad vejen.

Det er de utrygge ved, fortæller de mig. For med størrelsesordenen 8000 biler om dagen og ofte med kørsel over mellem 54 og 63 km/t er det farligt, når vejen slet ikke er hastighedssikret.

Teknik- og Miljøudvalget konkluderer den 11. november 2020:

"Udvalget ønsker, at der arbejdes videre i et bredere perspektiv, idet udvalget får mange henvendelser vedr. problemer med for høj hastighed. Udvalget ønsker derfor en generel drøftelse af mulighederne for hastighedssænkning og trafikforanstaltninger, samt at der afsøges mulighed for at indkøbe mobile hastighedsmålere (der kan opsamle data) og mulighed for at etablere 40 km/t."

Skolevejsprojektet blev udarbejdet i 2017 og først nu i budget 2021-2022 afsætter man penge af til faktisk at få hovedet ud af busken og påbegynde sikring af vores skoleveje. Bedre sent end aldrig.

Samtidig har der aldrig været mere kaotisk på vores vejnet i kommunen. Vi bygger og anlægger som aldrig før.

Jeg tænker, at der er på tide at hovedet kommer ud af busken, og det ser det endelig ud til, så jeg takker for taletiden og opmærksomheden. Nu vil jeg se handling.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?