19. juni 2021
Sorgenfri Torv syd nord maj 2016 (60 red)
Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Gode kommunale visioner er ikke et supermarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Gode kommunale visioner er ikke et supermarked
Det Grønne Område - 10. juni 2021 kl. 21:00
Af Ole Mathiesen, Høtoften 20, Virum

Det Grønne Område har en "lillesøster" i form af 14-dages avisen Virum-Sorgenfri Avis.

I udgaven 1. juni finder man et indlæg af viceborgmester og byplanformand Simon Pihl Sørensen under overskriften "Virum og Sorgenfri rammen om liv".

Samme uge bringer Det Grønne Område to læserindlæg, som på bedste vis matcher viceborgmesteren. De handler dels om miseren Sorgenfri Torv, dels om den store byggeaktivitet, der har præget kommunen de senere år.

Simon Pihl lever i den, efter min mening, vildfarelse, at "rammen om liv" er flere supermarkeder og godkendt-stempling af så mange byggerier som muligt.

Selvom jeg anerkender det positive i, at man kan vælge mellem flere forskellige supermarkeder, og jeg også godt kan se, at lokal handel trækker borgerne til, så er jeg dog stærkt skeptisk ved at betegne det som et gode, at Virum og Sorgenfri i løbet af det seneste år er gået fra fire til syv supermarkeder.

Lyngby-Taarbæks politikere mangler i den grad visioner, og retfærdigvis skal det siges, at det ikke kun er viceborgmesteren, der er ramt af "den konservative syge", det gælder alle 21 i byrådet.

For eksempel. kunne den gordiske knude, der hedder Sorgenfri Torv, løses på en bedre måde, hvis kommunen langt mere aktivt involverede sig på torvet. Nogle ville så hævde, som politikerne, at kommunen ikke skal investere hverken kapital eller andre initiativer i et butikscenter, men velfærd og trivsel i en bydel med omkring 15.000 borgere er vel for pokker en kommunal opgave. Ideer og engagement efterlyses!

Lad mig slutte med et eksempel.

Der findes en lokal "hovedfærdselsåre" for den bløde trafik mellem Sorgenfri bydel og Lyngby. Jeg tænker på Søpromenaden, der dels bruges af rigtig mange til rekreative formål, dels af cyklister og pendlere med ærinde eller arbejde i en af de to bydele.

Søpromenaden er meget ofte svært fremkommelig på grund af store vandpytter, især naturligvis efter dage med megen regn.

Jeg har spurgt hos Vej og Park i kommunen om muligheden for at fylde grus i hullerne jævnligt ( en gang om måneden?), eller i det mindste efter store regnskyl - det kan man for eksempel finde ud af på Lyngby Søs anden side, i Gladsaxe.

Kommunens lakoniske svar var, at man må "tage fodtøj på til omstændighederne". Ydermere hed det, at man af hensyn til naturen ikke må fylde grus på stierne i Åmosen.

Søpromenaden er ikke en del af Åmosen.

Jeg spurgte også, om man af hensyn til cyklisterne ikke kunne udbedre op- og nedkørslen ved broen over Mølleåen på Søpromenaden. Men nej, man må ikke - igen af hensyn til naturen - bruge asfalt eller lignende på stedet.

Der er nu både asfalt og brosten i forvejen, de er bare meget nedslidte.

Endelig er der området ved roklubberne og Havnehytten, en af kommunens perler og populære oaser.

Asfalten er hullet, skiltningen forfalden og miserabel, og gamle rustne cykelstativer gemmer sig i meterhøjt græs.

Og ja, så glemte jeg lige nedkørslen i Sorgenfri, som er eneste adgangsvej for kommunens små lastbiler. Stiens asfalt her er ikke bred nok, så jævnligt køres jorden på begge sider op.

Men prøv eventuelt selv "En fod- eller cykelrejse fra Sorgenfri til Lyngby - eller omvendt".

Så Simon Pihl: "Virum og Sorgenfri, rammen om liv", kan have mange aspekter.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?