19. januar 2021
Lyngby station. Forberedende arbejder til letbanen. Der laves sekantpæle til tunneludvidelse.
Lyngby station. Forberedende arbejder til letbanen. Der laves sekantpæle til tunneludvidelse.
Foto: Lene Skytthe / Metroselskabet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Derfor er kommunen sat skakmat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Derfor er kommunen sat skakmat
Det Grønne Område - 26. november 2020 kl. 20:00
Af Lisa Sonesson, Fyrrevang 40, Virum
arrow Læs også: Politisk vilje til at få styr på trafikalt rod: Sådan vil man løse problemerne

Kære borgere i Lyngby og Lyngby-Taarbæk Kommune. Her er lige nogle forudsætninger, I er nødt til at have, for at forstå det, der sker i Lyngby lige nu.

Etableringen af letbanen er besluttet af folketingspolitikere allerede i 2009 som et kompromis omkring en mange mia. stor pulje på Transportministeriets område. Linjeføringen har været diskuteret men grundlaget for den endelige beslutningen er aldrig fundet.

Transportministeriet har en række transportfunktioner under sig, og måden de er organiseret på, fordrer ikke samarbejde, tværtimod.

Det kan i mange sammenhænge betale sig, at modarbejde hinanden, hvilket de i meget høj grad gør. F. eks. er det DSB der skal betale erstatningstransport hvis fx HL ødelægger Banedanmarks jernbanebro i Lyngby og Banedanmark har ingen fordel af at tilpasse deres skinne renovering til DSB´s kørsel.

Et andet absurd forhold er Rejsekortets krav om tjek ind og ud også ved omstigning mellem trafikarterne samt zoneinddelingen der i begge tilfælde skyldes de indbyrdes penge-fordelings-kampe. Der er ledelser og bestyrelser i HL, Metro, DOT, Movia, Privatbanen, DSB, S-Tog, Banedanmark og alle de private entreprenører, men offentlig transport er fortsat politikernes legeplads.

I letbane sagen er der fulgt samme princip, Transportforliget har bundet politikerne, så de ikke kan droppe letbanen. Der er etableret et IS, så mest muligt kan skjules for omverden,

Samme trick er brugt over for de 11 kommuner, man køber borgmestre (eller ledende lokalpolitikere) til en holdning - (beklager, det er en påstand, men tænk selv over, om I mener, der er belæg for påstanden) - og så har man lavet en organisering, der gør at de 9 mindrebemidlede Syd-kommuner kan udnytte de to nordkommuners før så bugnende kommunekasser. - Så selvom Lyngby er særlig hårdt ramt, så er der ingen mulighed for at komme fri, af den kontrakt, for der skal et flertal til en sådan afgørelse.

Da kommunalbestyrelsen sagde "Ja" til at gå med på legen med letbanen - Var det Simon Pihl og Søren P Rasmussen, der som gruppeformænd, med hård hånd tvang deres medlemmer til at sige "Ja" til aftalen. - Det er også de to, der som belønning har siddet med i HL´s bestyrelse til en ganske betydelig honorar.

Aftalen der er indgået mellem Kommunen og HL´s bestyrelse er af samme karakter. Den endelige beslutning var smart nok timet til den nye kommunalbestyrelses første møde i januar 2018. Den bygger bl.a. på, at beskrive en arbejdsdeling, der ikke umiddelbart lyder alarmerende, fx "Kommunen skal inden for tidsplanen sikre, at ........" Vi almindelige mennesker har ikke chancen for at vide, hvad der ligger begravet under sætningen "inden for tidsplanen" - Sagen er den, at tidsplanen er ekstrem kort for den slags arbejde og aftalen er den, at ledningsejerne (ikke mindst Lyngby-Taarbæk´s Forsyning) skal betale bod, hvis man ikke er klar, men en ledningsfri jord, når HL skal til at lægge skinner. Derfor tillader kommunen at entreprenøren ikke forsinkes med krav om støjreduktion og derfor accepterer kommunen at sikkerhedsforholdene er tvivlsomme. HL´s bestyrelse spiller altså hasard med menneskeliv i Lyngby. - men hvorfor?

Fordi HL´s bestyrelse har en bestemt opgave "Koste hvad det vil, den Letbane skal med skinner og master stå klar senest den ...." HL´s bestyrelse er professionelle bestyrelsesfolk udpeget af politikerne, der nærmest lever af at sidde i den slags bestyrelser. Ikke en eneste i bestyrelsen har en ingeniørbaggrund og da slet ikke erfaring i blødbundsjord. Bestyrelsen tjener kun deres honorar, hvis projektet gennemføres.

Jeg har lidt viden om den branche og jeg har, sammen med andre forsøgt at råbe op, men det er næsten umuligt at trænge igennem med et budskab og i hvert tilfælde helt umuligt at få nogen til at sige STOP, hvilket er særdeles uheldigt når projektet nu står overfor store risici. Jeg mener man bør undersøge, hvor langt kommunalbestyrelsesmedlemmernes tilsagn rækker. HL mener tilsyneladende, at de kan smøre en hvilken som helst ekstraudgift på kommunerne, men der må være en aftalt afgrænsning.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at letbane-ja-sigerne, har mistet argumentationen.

arrow Kaosset på Buddingevej: Den usikre skolevej blev malet mere sikker
25. november 2020 kl. 18:19 Opdateret: kl. 13:18
arrow Debat: Ikoniske popler ved Microsoft er truet
15. november 2020 kl. 10:00 Opdateret: kl. 13:40
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?