19. oktober 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Cyklist-uvenlig kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Cyklist-uvenlig kommune
Det Grønne Område - 17. oktober 2020 kl. 10:30
Af Niels Wellendorf, Formand for Cyklistforbundets lokalafdeling for Lyngby-Taarbæk og Rudersdal

Kære Kommunalbestyrelse.

Er vi blevet en cyklistuvenlig kommune?

Lyngby-Taarbæk Kommune viser sig desværre som en cyklistuvenlig kommune. I ind-stillingen til Kommunalbestyrelsesmødet vil man nemlig nu helt droppe at færdiggøre "Allerødruten", supercykelstien gennem Lyngby fra Allerød til København.

Og samtidig undlade at lave nogle mindre, men meget fornuftige forbedringer af den første etape, med bedre cykelstier på Hovedgaden mellem Gl. Lundtoftevej og Jernba-nevej. Mulige forbedringer som forvaltning har fremlagt, men helt uforståeligt ikke indstillet udført. Og som vi fra Cyklistforbundets side meget gerne ser gennemført hurtigst muligt.

Allerede forrige år droppede man en væsentlig del af den anden etape, nemlig at føre stien langs med Lyngby Sø, som oprindeligt godkendt og med opnået økonomisk støtte fra staten.

Nu er så også den resterende del af ruten, nemlig en selvstændig sti langs vestsiden af jernbanen fra Lyngby Hovedgade til Gammel Bagsværdvej ved Rot-tefælden, droppet.

Det betyder at cyklisterne stadig må køre ad den brostensbelagte del af Hovedgaden med dens mylder af vareleveringer og biler der parkerer halvt ude på kørebanen, og med fare for konstant at risikere at få en bildør åbnet lige foran sig.

I stedet for at etablere en alternativ 2. etape ad en rute fra Hovedgaden ad Rusten-borgvej og den oprindeligt planlagte nye bro over Fæstningskanalen til Baune Allé og derfra videre langs jernbanen ville man tvinge cyklisterne til at stå af og trække via Rottefælden for at komme under jernbanen og Omfartsvejen.

At en sådan forringelse ikke kunne godkendes af Vejdirektoratet forudså vi fra Cyklist-forbundets lokalafdeling allerede den gang. Og nu må kommunen så tilbagebetale en del af det tilskud de allerede havde fået, nemlig ca. ½ mio. kr.

Men selv om der efter tilbagebetalingen vil være penge nok tilbage i budgettet (ca. 1 mio. kr.) til at udføre de mindre, men fornuftige ændringer, af den første etape (til ca. ½ mio. kr.), vælger man nu tilsyneladende slet ikke at lave noget.

Med andre ord, man er nok ligeglad med cyklisterne.

Der er desværre flere andre eksempler på kommunens manglende velvilje overfor cyklisterne, ikke mindst på skolevejsområdet. Her har man i mange år har undladt at følge op på skolevejsanalyserne og de projekter man her har foreslået.

Dette på trods af, at man forud for seneste revidering af skolevejsprojekterne i 2017 havde både børn og forældre på alle skolerne til at udpege farlige steder.

Det er fint, at der nu i budgetaftalen for 2021 afsættes 1 mio. kr. om året fra 2022 og frem til 2029, i alt 7,4 mio. kr. Men det er alt, alt for lidt til at få gennemført de mange sikkerhedsskabende projekter, der allerede i flere år har ligget i en støvet skuffe. Skolevejsprojektet fra 2017 udpegede således i alt 23 projekter til samlet 16,6 mio. kr., altså mere end det dobbelte af det nu afsatte. At der ikke en gang i 2021 er sat penge af til blot et enkelt skolevejsprojekt er også dybt skuffende.

De manglende cykelstier på Firskovvejs nordlige del ud til Klampenborgvej er en slem fejltagelse, der skyldes, at man ikke kunne få dispensation fra fredningen til at udvide vejen, da man ikke i tide havde fjernet den midlertidig p-plads, selv om det skulle være sket for længst.

Og så er der de besynderlige cykelstiudformninger på den nye del af Firskovvej og den vanvittige og farlige afslutning af cykelstien på Nørgaardsvej, der viser en kom-mune, der ikke rigtig kan finde ud af det med cykelstier.

I en tid hvor de fleste folk har fundet ud af at der skal gøres noget ved klima, miljø og sundhed, og hvor mere cykling er en del af svaret på det trafikale område, er man langt bagud i kommunen.

Man skulle ellers tro, at samarbejdet med DTU i Vidensbyen, kunne bruges til noget fornuftigt, men det ønsker kommunen tilsyneladende ikke at benytte sig af. På DTU uddanner man gode ingeniører i cykelplanlægning, og man udarbejder transportvane-undersøgelser, der i detaljer kan fortælle om brugen af transportmidlerne i kommu-nen, herunder hvor mange der cykler og til hvilke formål. Men det ønsker kommunen ikke at betale for at få indsigt i.

Kommunen henviser nu til at man kan se på supercykelstiens ruteføring i forbindelse med en cykelstrategi. Dette har man talt om i mange år, men man er endnu ikke på-begyndt arbejdet med at lave en sådan strategi. Det har vores nabokommuner gjort for mange år siden, og derfor er de også langt foran med gode tiltag for cyklisterne.

Jeg håber at I besinder jer og gør noget for cyklisterne.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?