2. juni 2020
Shangri-La på Kongevejen er Danmarks første demensvenlige restaraunt. Nina Harboe (billedet) håber, at flere restauranter viser interesse.
Shangri-La på Kongevejen er Danmarks første demensvenlige restaraunt. Nina Harboe (billedet) håber, at flere restauranter viser interesse.
Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks første demensvenlige restaurant ligger i Virum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks første demensvenlige restaurant ligger i Virum

Det gode og værdige liv som en demensramt familie er blandt andet at kunne gå på restaurant. Det er lettere, hvis restauranten er oplært til at være demensvenlige, fortæller Nina Harboe, som havde en mand med demens

Det Grønne Område - 18. januar 2020 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Udskyd den sidste gang

Da Nina Harboe gik på restaurant med sin demensramte mand, kunne det være anstrengende, fordi der var så mange ting, man skulle holde øje med.

Én ting, der ville have gjort det lettere, var, hvis restauranten havde taget et aktivt valg om få forståelse for personer med demens og deres udfordringer. Og man måske ligefrem skiltede med det.

Med udspring i blandt andet egne erfaringer har Nina Harboe nu været med til at sikre, at restauranten Shangri-La på Kongevejen er landets første demensvenlige restaurant. Det ses på et diskret skilt ved indgangen, ligesom det er muligt at tage foldere om demens i restauranten.

"Jeg kom til at tænke på, at man i længere tid af sygdomsforløbet kunne gå på restaurant, hvis man vidste, at restauranten var demensvenlig. Hvis jeg gik ind, behøvede jeg ikke sidde på nåle, fordi restauranten for forberedte på, at det kunne tage længere tid om at bestille og betale. Det kan også være et behov for et bord i sted, hvor der er mere ro," siger Nina Harboe og fortæller, at det ikke handler om, at personalet skal opføre sig anderledes.

"Men man har fået oplysning, undervisning og instruktion til demens af Alzheimerforeningen," siger hun.

Nina Harboe fortæller, at over 100.000 personer i Danmark er demensvenner. Steder som apoteker, biblioteker og supermarkeder er blevet udråbt til demensvenlige, ligesom offentlige transportmidler som busser visse steder også er demensvenlige. Men indtil nu har demensvenligheden ikke inkluderet restaurationsbranchen.

"Når man taler om et godt og værdigt liv, skal man hele tiden være opmærksom på, hvordan man får det i en demensramt familie. Det er også at kunne gå ud at spise sammen," siger hun og fortæller, at det havde gjort en stor forskel for hende og hendes mand, hvis det fandtes, inden han døde.

"Jeg ville have slappet mere af. I en hverdag som pårørende er man alert meget af tiden. Man prøver hele tiden at foregribe begivenhederne. Så det kunne have været dejligt, hvis man i længere tid kunne bevare hyggen ved at gå ud at spise. Der vil altid være en sidste gang, man kan det, men det kunne være dejligt, hvis den sidste gang kan strækkes lidt længere," siger hun og håber, at flere restauranter vil vise interesse for at blive demensvenlige.

Hvis man som restaurant eller café er interesseret i at høre mere om at blive demensvenlig, kan man kontakte Nina Harboe som repræsentant for pårørende på telefon 25 79 65 69. Eller man kan tage direkte kontakt til Alzheimerforeningen, til leder af Projekt Demensven Katrine van den Bos telefon 93 96 22 83 eller 39 40 04 88.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?