17. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bloggen Familieliv: Hvorfor gør mine børn ikke, hvad jeg siger?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bloggen Familieliv: Hvorfor gør mine børn ikke, hvad jeg siger?

Vi stiller krav til vores børn, men de er ligeglade. Hvordan håndterer vi det som forældre? Det giver familierådgiver Cecilie Kondrup nogle bud på.

Det Grønne Område - 23. april 2021 kl. 15:00
Af Cecilie Kondrup, familierådgiver, Familieblik.dk

Jeg har selv sagt det. Jeg har hørt samtlige forældre, jeg kender sige det. Og jeg hører ofte forældre i min praksis sige det.

arrow Læs også: Blog - Familieliv: Sådan gør du, når dit barn ikke vil afleveres

"Hvorfor kan mine børn ikke bare gøre, hvad jeg siger?"

Og de fleste - inklusive mig selv - tilføjer: "Jeg stiller nærmest ingen krav, de har det som blommen i et æg, og alligevel bliver de kropumulige, når jeg beder dem om at gøre blot en lille ting".

Og ja, hvorfor er det, at de fandens unger - store som små - ikke gør, hvad vi forældre beder dem om?

Det vil jeg her give nogle bud på.

For det handler ikke om - modsat hvad mange forældre tror - at børnene er ligeglade med deres forældre, at de er selvcentrerede og egennyttige, eller at de vil skabe sig og være på tværs.

De seneste 70 års videnskabelige studier indenfor udviklingspsykologien peger på, at børn samarbejder med deres forældre, så godt de overhovedet kan. Og når de ikke samarbejder, så er der fordi de ikke kan - enten fordi kravene er for høje, eller fordi de ved at honorere kravene ville overskride deres egne vigtige grænser.

For store krav

Vi forældre stiller ofte for store krav til vores børn i forhold til deres alder og udviklingstrin. Vi forventer, at når de forstår, hvad vi siger, så vil de 1) kunne forstå budskabet i beskeden, og 2) formå at udføre, hvad vi beder dem om.

Eksempelvis, hvis vi siger til vores barn: "hent lige din skoletaske, og så læg madpakken i den og tag tøj på", så forventer vi, at de forstår det og kan udføre opgaven. Det kan de ikke. Der er 3 gøremål i den besked, og det kan (de fleste) små børnehjerner ikke kapere. Og selv, hvis vi kun beder dem om en ting - eksempelvis "hent din taske" - så kan det være svært for et barn at udføre. De hører beskeden og forstår den, men de er lige optaget af noget andet, der er langt mere spændende. Eller de ser lige en Lego-mand på vejen, der fanger deres opmærksomhed, og vupti så har de glemt alt om tasken.

Børns hjerner

Børns hjerner har ikke så mange motorvejsforbindelser mellem de forskellige hjernecentre, som vi voksne har.

Derfor kan de ikke udføre opgaver hurtigt og per automatik, og kan heller ikke holde "flere bolde i luften" på én gang, som vi voksne kan. Desuden er forbindelsen mellem deres to hjernehalvdele ikke færdigudviklet, og det er deres frontallapper heller ikke. Børn har derfor meget svært ved at flytte deres opmærksomhed fra noget, de finder interessant, til noget, de finder mindre interessant.

Det kræver nemlig et par stærke frontallapper, hvilket de simpelthen ikke er i besiddelse af. Det er som at kræve af en 6-måneder gammel baby, at han/hun skal rejse sig op og gå.

Kritik "lukker" for ørerne

Til gengæld er børn gode til at opfange stemningen i vores budskaber, når vi - i et lettere eller måske meget irriteret tonefald - siger: "Jamen, jeg har jo lige sagt til dig, at du skulle hente din taske og nu står du og leger. Hvor mange gange skal jeg sige det til dig, før du gør det!". Så er dit barn godt klar over, at det ikke formåede at leve op til dine forventninger - at det har fejlet.

For at beskytte sig selv kan børn derfor udvikle evnen til at "lukke ørene". Det sker ud fra devisen om, at uanset om de hører efter eller ej, så vil de alligevel blive mødt med kritik. Det vil sige, at des mere kritisk, vi taler til vores børn - og dermed i jo højere grad, de oplever, at de ikke formår at leve op til vores krav - des mindre vil de høre efter. Og de fleste os kender nok tendens til at "lukke ørerne" hos os selv - eksempelvis i selskab med en kollega eller et familiemedlem, der ynder at brokke sig.

Børns vigtige grænser
En anden hyppig grund til, at vores børn ikke gør, hvad vi siger, er, at vores krav, strider imod deres vigtige grænser og behov. Her kan morgensituationen også være et perfekt eksempel.

Vi skal ud af døren og har travlt. Vores børn har ikke travlt.

De har intet ønske om at komme ud af døren, og de har måske endda virkelig behov for en rolig dag med os fremfor en larmende dag i skolen eller børnehaven.

Hvad skal man så gøre?

Her må vi "gå med dem". Vi må spørge ind til, hvad der sker i dem. Foreslå, hvad vi tænker, der muligvis sker i dem. Vise dem forståelse - og om muligt imødekomme deres behov.

Endvidere skal vi give vores børn følgeskab ved at støtte dem i at udføre opgaverne. Vi skal have forståelse for, at det kan være udfordrende at hente sin skoletaske, når man lige er blevet "fanget" af en legomand. Vi skal holde igen med kritikken og autentisk italesætte både dem som individ, og det de mestrer i positive vendinger.

Det holder deres ører åbne og giver dem troen på, at de er værdsatte (selvværd) samt på, at de kan mestre, de opgaver, livet byder dem (selvtillid).

Og det lyder jo alt sammen meget legende let - og det ved jeg (som forælder) selvfølgelig godt, at det ikke altid er - særligt når vi under tidspres skal ud af døren om morgenen. Så udover at vise omsorg for vores børn, må vi også vise omsorg for os selv, når vi ikke lige mestrer at holde vores stemme i roligt toneleje, mens vi - for syvende gang - siger "hent tasken, skat!".

arrow Blog - Familieliv: Støt dit barn til at stå stærkt
10. december 2020 kl. 10:30 Opdateret: kl. 15:07
arrow Familieliv: Om krav og pligter i familien
18. november 2020 kl. 10:30 Opdateret: kl. 09:44
arrow Familieliv: Ens egne og andres behov - familiens evige dilemma
03. november 2020 kl. 09:16 Opdateret: kl. 09:57
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?