23. januar 2021
Det er denne skulptur, som nogen har fjernet fra gårdspladsen ved Raadvad Knivfabrik.
Det er denne skulptur, som nogen har fjernet fra gårdspladsen ved Raadvad Knivfabrik.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterlysning: 40 kilo tungt springvand stjålet fra Raadvad Knivfabrik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterlysning: 40 kilo tungt springvand stjålet fra Raadvad Knivfabrik

Kontakt politiet eller kunstneren Stine Ring Hansen, hvis du har set dette 80 centimeter høje springvand

Det Grønne Område - 17. januar 2021 kl. 16:57
Af Pernille Borenhoff

En springvandsskulptur er mellem onsdag middag og torsdag formiddag blevet stjålet fra gårdspladsen ved Raadvad Knivfabrik. Den 80 centimeter store skulptur er skabt af bronzestøberen Stine Ring Hansen og bærer hendes initialer SRH.

"Skulpturen har stået på gårdspladsen siden september. Masser af mennesker er gået forbi og har set den, og jeg har aldrig tænkt på, at nogen ville komme og stjæle den," siger kunstneren Stine Ring Hansen.

Skulpturen vejer mellem 40 og 50 kilo.

"Det undrer mig, at nogle har så lidt respekt, at de virkelig kan få sig selv til at tage noget. Skulpturen er unik, da det er den eneste, der findes," siger kunstneren.

Tyveriet af skulpturen, der koster 48.000 kroner, er meldt til både politiet, diverse auktionshuse og skrothandlere.

"Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan sælge den videre, så hermed en opfordring til at stille det tilbage," siger Stine Ring Hansen, der medgiver, at det måske er letsindigt, at have skulpturer stående i det offentlige rum.

"Det er slut nu, og det andet springvand, der er større og har stået her i mange måneder, er nu fjernet. Det er rigtig ærgerligt, men desværre nødvendigt," siger hun.

Skulle man have set springvandet, kan man kontakte politiet eller Stine Ring Hansen på tlf. 29896053.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?