20. september 2021
Mange af legepladserne ved kommunens daginstitutioner er opført samtidig med bygningerne og ikke længere tidssvarende. Det skal en anlægspulje på 14,6 mio. kr. nu rette op på. Arkivfoto
Mange af legepladserne ved kommunens daginstitutioner er opført samtidig med bygningerne og ikke længere tidssvarende. Det skal en anlægspulje på 14,6 mio. kr. nu rette op på. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 14,6 mio. kr. til bedre legepladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

14,6 mio. kr. til bedre legepladser

Kommunens legepladser ved daginstitutionerne får en tiltrængt renovering med penge fra salget af HMN.

Det Grønne Område - 03. august 2021 kl. 11:46

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse har afsat midler til genopretning og renovering af legepladserne i kommunens daginstitutionerne i form af en anlægspulje fra 2021-2023.

De 14,6 mio. kr. til legepladserne kommer fra ekstraordinære indtægter i forbindelse med salget af HMN, og genopretningen påvirker derfor ikke budgettet til andre allerede vedtagne anlægsopgaver.

Mange af legepladserne er opført samtidig med bygningerne og er derfor ikke længere tidssvarende.

Som det ser ud i dag, er der på flere af legepladserne behov for nytænkning af leg og bevægelse og legezoner til mindre grupper i lige så høj grad, som der arbejdes med det indenfor, skriver Lyngby-Taarbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Et løft af udemiljøet skal give plads til sansning, bevægelse, fantasi, kreativitet og leg.

"Legepladserne er centrale i vores børns hverdag. Derfor er jeg glad for, at vi nu gennem ekstra midler kan skabe bedre rammer for børnene, der hvor behovet er størst. Gode rammer er med til at styrke dagligdagen hos både børn og personale," siger næstformand for børne- og ungdomsudvalget Martin Vendel Nielsen i presse­meddelelsen.
jesl

Synes du, at kommunen er der for dig?