
Af Thorkild Gruelund (K), formand for Social- og seniorudvalget, Maj Allin Thorup (K), medlem af Social- og seniorudvalget, og Svend Erik Christiansen (S), medlem af Social- og seniorudvalget
Kære Glen. Du er en rigtig god kollega i Social- & seniorudvalget - i næsten alle henseender.
Men dit indlæg i sidste uge om Klippekortordningen er ikke fair. Mest af alt er det særdeles væsentligt at fremhæve, at forligspartierne IKKE har sparet de 645.000 kroner.
Alle pengene er i budgettet og tiltænkt netop den målgruppe blandt svage ældre, som de hele tiden har været tiltænkt.
Altså ingen forringelse!
Udvalget har i enighed sendt dagsordenpunktet på 'værksted'. Forstået: til videregranskning i forvaltningen og genbehandling på næste Social- & seniorudvalgsmøde.
Kunne vi gøre værdien af de før omtalte 645.000 kr. endnu bedre?
Så angriber vi ikke hinanden, for udvalget har endnu ikke besluttet noget.
Kvaliteten i budgetforliget er jo netop for dig. At du, som ikke er med i forliget, har den samme mulighed - som vi andre - for at påvirke slutresultatet.
Vi skal sammen sikre, at vi ikke forvirrer eller gør svage ældre mennesker urolige ved unødige skriverier i medierne.
Endnu engang: Vi sparer ikke på de afsatte midler. Derfor bør dit skriv ikke komme før, vi ved, om dine påstande er korrekte. Om vi overhovedet ændrer på Klippekortordningen.
De venligste hilsener fra dine tre kollegaer
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her