30. marts 2020
Venstres Fritz Reuther og Anne Ehrenreich advarer mod at gentage udbudsproces fra PH Park ved Fritidshuset.
Venstres Fritz Reuther og Anne Ehrenreich advarer mod at gentage udbudsproces fra PH Park ved Fritidshuset.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi skal ikke gentage udbudsprocessen fra PH Park ved Fritidshuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi skal ikke gentage udbudsprocessen fra PH Park ved Fritidshuset

Af Anne Ehrenreich og Fritz Reuther (V), medlemmer af
Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Debat Ugebladet Hørsholm - 24. marts 2020 kl. 15:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre støtter udvikling og opdatering af Rungsted stationsområde. Der har været afholdt mange borgermøder om sagen, og der er kommet mange gode input fra borgerne i området, herunder flere fælles oplæg bl.a. om Fritidshuset.

Vi støtter grundlæggende borgernes ønske om enten at bevare eller bygge nyt i samme størrelse, som Fritidshuset har nu. Vi kan derfor ikke støtte de tre øvrige optioner i kommunens forslag til udbudsmateriale for Fritidshuset, som giver mulighed for en fordobling af byggeriet på grunden. Det mener vi bliver for voldsomt.

Det er heller ikke i overensstemmelse med det oplæg, som Økonomiudvalget tog stilling til den 10. oktober 2019.

Nogle hævder, at de øvrige optioner ikke er problematiske, da de kun giver mulighed for byggeri op til det dobbelte af Fritidshusets nuværende størrelse. Her vil vi påpege, at situationen er parallel til udbudsprocessen ifm PH-Park.

Her lød argumentet også til os, som var skeptiske over for højt byggeri, at vi sagtens kunne begrænse omfanget af byggeriet senere i udbudsprocessen. Da det kom til stykket, viste det sig helt umuligt at få ændret på omfanget af byggeriet i PH-Park. Derfor skal vi ikke gentage denne udbudsproces endnu engang ved Fritidshuset. Venstre har derfor valgt kun at godkende det byggeri, som vi kan stå inde for, og det er et byggeri af samme omfang, som det vi har nu.

Vi støttede derfor i Miljø- og planlægningsudvalget kun den lille option og ikke de tre store optioner for byggeriet.

Vi håber, at Økonomiudvalget vil følge os, når sagen snart kommer til behandling der.