24. september 2020
Ann Lindhardt, borgmesterkandidat for Venstre, og Fritz Reuther, partifælle i Hørsholm Kommunalbestyrelse.
Ann Lindhardt, borgmesterkandidat for Venstre, og Fritz Reuther, partifælle i Hørsholm Kommunalbestyrelse.
Foto: Morten Timm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi skal hylde de frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi skal hylde de frivillige

AF Ann Lindhardt (V) og Fritz Reuther (V) medlemmer af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Debat Ugebladet Hørsholm - 11. august 2020 kl. 06:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frivillige findes rigtig mange steder i Hørsholm, og de yder en stor indsats til glæde for både borgere, patienter, socialt udsatte og pårørende overalt i vores kommune.

arrow Læs også: DEBAT: Farvel til foreningsliv og frivillighed - jeg er chokeret

Vi bør alle sætte stor pris på de frivillige og deres indsats. De fortjener den største respekt og anerkendelse, dels for den forskel de gør for andre mennesker, og dels fordi de investerer den mest dyrbare ressource vi har i vores samfund - nemlig tid.

Det er den enkeltes engagement i lokalsamfundet, der skaber de lokale løsninger, som giver civilsamfundets liv. Civilsamfundsaktører fungerer bl.a. som stemme for udsatte borgere, arena for inklusion og deltagelse i samfundet.

Og når vores egen ældrepolitik siger: "Der skal gives tilstrækkelige ressourcer til Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm, således at der kan udvikles et tættere samarbejde mellem kommunen og de frivillige organisationer", kan vi kun give Lars Bjørck Olsen, formand for Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm ret i, at det selvfølgelig ikke er noget vi kan sidde overhørig, når vi går ind i de kommende budgetforhandlinger.

Frivilligcenteret har igennem de seneste år udbygget aktiviteterne inden for det forebyggende Selvhjælpsområde samt støtte og hjælp til foreninger, og det skal vi politisk fremme - ikke bremse.

Under coronakrisen er der helt aktuelt mulighed for at udvikle en helt ny form for frivillighed, hvor kommunens borgere har taget del i enkeltstående frivillige aktiviteter, bl.a. i form af frivillige, der tilbød deres tid og hjælp til at købe ind for dem, der var ramt af corona, selvisolerede eller sårbare og uden mulighed for at gå ud at handle. Det var rørende at se, hvor mange der tilbød deres hælp.

Når vi kan se alt det, de frivillige har opbygget, såsom netværksgrupper som Søndagskaffe samt Veterancafeen, tilbud til unge piger med lavt selvværd samt et særligt tilbud til Parkinsonramte og deres pårørende, Mad Med Hjertet, juleaften for ensomme, Naboskab Fællesskab Følgeskab, Musikalsk Potpourri, Blixen Klub, Hemmingway Club, Louiselunds Venner, frivilige til demente, de mange frivillige i vores idrætsklubberne og meget mere.

Vi skal fremme de frivilliges muligheder for at blive større og udvikle sig til gavn for vores by og vores borgere.

Venstres holdning er klar - Frivillighed kan ikke hyldes nok!

arrow DEBAT: Har de fået solstik på rådhuset?
11. august 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 12:22
arrow DEBAT: Skal frivilligheden i Hørsholm amputeres af besparelser
06. august 2020 kl. 15:00 Opdateret: kl. 14:31
Har debatten om sexisme taget overhånd?