30. marts 2020
Svend Erik Christiansen (S), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse og tidligere borgmester i Fredensborg Humlebæk Kommune. Foto: Fred Jacobsen
Svend Erik Christiansen (S), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse og tidligere borgmester i Fredensborg Humlebæk Kommune. Foto: Fred Jacobsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Stop nu - økonomien sejler ikke i Hørsholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Stop nu - økonomien sejler ikke i Hørsholm
Debat Ugebladet Hørsholm - 19. februar 2020 kl. 17:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Svend Erik Christiansen (S),

arrow Læs også: DEBAT: Borgerne vil beholde bus 150S og have flere aftenafgange

medlem af
Hørsholm Kommunalbestyrelse

Nu har oppositionen i Hørsholm - Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - i snart tre år sagt, at "pengene fosser ud af kommunekassen" og givet udtryk for at alt sejler. Til beroligelse for borgerne kan jeg sige, at det ikke er tilfældet.

Da Anders Fogh Rasmussen i sin tid lancerede udtrykket "pengene fosser ud af statskassen" viste det sig også, at han havde overdrevet - ikke så lidt endda.

Det er min vurdering, som tidligere borgmester og dermed øverste budgetansvarlige i Fredensborg-Humlebæk Kommune i 10 år, at der er styr på Hørsholms Kommunes økonomi.

Vi kunne i Socialdemokratiet godt tænke os en lille skatteforhøjelse, så vi havde mulighed for at gøre vores service overfor borgerne endnu bedre. Vi har alle brug for, at det offentlige kan levere optimale ydelser hver gang.

Hørsholms kassebeholdning er ikke af en prangende størrelse. Det behøver den heller ikke at være. Hvis en kommune har for stor en kassebeholdning, er der i princippet opkrævet for meget i skatter.

Borgernes penge skal ikke stuves sammen i kommunekassen, medmindre man har planlagte projekter, pengene skal bruges til.

I Hørsholm har vi i indeværende år brugt penge til en tiltrængt forbedring af forholdene for skoler og daginstitutioner, samtidig med at vi har fastholdt og forbedret servicen på ældreområdet mv.

Hørsholms samlede budget er på ca. 2 milliarder kroner. Man vil i et så stort budget altid kunne finde sager, der ikke helt går, som forventet. Det være sig i enten opadgående eller nedadgående retning.

Der er jo ikke uden grund, at man ved større byggearbejder normalt afsætter 15 procent eller mere til uforudsete udgifter. For uanset hvor grundig man er, viser al erfaring, at der altid er uforudsete udgifter.

Derfor går kommunens projekter - lige som projekter i der private erhvervsliv - ikke altid som forudset.

Store virksomheder, som banker og forsikringsselskaber, kan jo heller ikke forudse, hvad der sker i løbet af et år. De kan ikke engang forudse, hvor deres årsregnskab ender. Netop derfor afventes deres regnskaber hvert år med spænding.

Men banker og kommuner går ikke konkurs, blot fordi der er et par projekter, der ikke lige går efter planen.

Man skal bare sikre sig, at de steder, hvor der er mulighed for udsving, ikke er større, end man kan styre det, f.eks. gennem et kassetræk eller ved at udskyde andre planlagte projekter.

arrow Se billederne: Store flyttedag på rådhuset
19. februar 2020 kl. 11:40 Opdateret: kl. 12:06