4. december 2020
Henrik Abildstrøm, talsmand for Veterancafé Hørsholm, mener, at en lukning af Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm vil få store negative konsekvenser.
Henrik Abildstrøm, talsmand for Veterancafé Hørsholm, mener, at en lukning af Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm vil få store negative konsekvenser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Går iskoldt og benhårdt efter besparelse uden hensyn til konsekvenser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Går iskoldt og benhårdt efter besparelse uden hensyn til konsekvenser

Af Henrik Abildstrøm Veterancafé Hørsholm Rungstedvej 1, Hørsholm:

Debat Ugebladet Hørsholm - 11. august 2020 kl. 06:00

Som lokal krigsveteran og talsmand for Veterancafé Hørsholm, som er en af de mange frivillige aktiviteter under Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm (FSH), må jeg sige, at det er forstemmende at se når der er forslag til budgetreduktioner i farvandet, så er det tydeligt at de pæne ord og hensigter, som politikerne har nedfældet i diverse strategiplaner og politikker, rager forvaltningen en høstblomst.

arrow Læs også: DEBAT: Farvel til foreningsliv og frivillighed - jeg er chokeret

Embedsværket går iskoldt og benhårdt efter enhver besparelse uden hensyntagen til konsekvenserne. De foreslåede reduktioner i kommunens tilskud til FSH i budget 2021-2024 vil betyde lukning af FSH.

En lukning af FSH vil få store negative konsekvenser for det frivillige arbejde i Hørsholm/Rungsted. Fremfor at have et center hvor den fastansatte daglige leder og medhjælpere helt eller delvist varetager alle administrative opgaver for de mange aktiviteter under FSHs paraply vil de frivillige (som er ulønnede og som yder en indsats for andre borgere i deres fritid) i alle organisationerne nu skulle bruge mange kræfter ikke bare på administration, men også på koordination og udvikling af samarbejdet med de øvrige frivillige organisationer i kommunen.

Dette vil være hamrende ineffektivt, da det vil trække kræfter fra de aktiviteter som er organisationernes kerneydelser hvilket vil betyde en kraftig opbremsning eller i værste fald totalt stop af mange frivillige aktiviteter.

At tage livet af en vital funktion i frivilligarbejdet i Hørsholm er fuldstændigt i modstrid med det som er nedfældet i Hørsholm Kommunes Frivillighedspolitik hvor der bl.a. står:

"Hørsholm Kommune ønsker:
o at styrke samarbejdet mellem frivillige indbyrdes og i forhold til kommunen

o at synliggøre det frivillige arbejde ved en høj prioritering (min understregning)

o at der er tale om et ligeværdigt samarbejde

Det er derfor hensigten, at arbejdet koordineres af frivillige, og at idéer og nye aktiviteter kommer fra de frivillige."

Jeg håber inderligt, at politikerne i de kommende budgetforhandlinger vil leve op til de gode hensigter i ovenstående. Modsat embedsværket er man forhåbentligt ikke blinde for at de frivillige aktiviteter jo i mange tilfælde aflaster eller ligefrem afløser kommunale ydelser til borgerne og dermed sparer udgifter.

Hvis ikke, må politikerne være forberedt på at indkassere straffen til kommunalvalget næste år fra alle de mange skuffede frivillige i Hørsholm.

arrow DEBAT: Har de fået solstik på rådhuset?
11. august 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 12:22
arrow DEBAT: Vi skal hylde de frivillige
11. august 2020 kl. 06:30 Opdateret: kl. 14:29
arrow DEBAT: Skal frivilligheden i Hørsholm amputeres af besparelser
06. august 2020 kl. 15:00 Opdateret: kl. 14:31
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?