23. februar 2020
Glen Madsen (DF, medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse.
Glen Madsen (DF, medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Flertalspartiernes politik rammer også de svageste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Flertalspartiernes politik rammer også de svageste

Af Glen Madsen (DF), medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse:

Debat Ugebladet Hørsholm - 10. februar 2020 kl. 06:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis regeringens udspil til en ny udligningsordning bliver en realitet, vil det gå mest ud over borgere med lave og almindelige indkomster i Hørsholm. Dét gør flertalspartiernes uansvarlige budgetter og politik i forvejen.

Knap havde den Socialdemokratiske regeringsudspil til en ny udligningsaftale ramt nyhederne, førend borgmesteren var ude og sige, at en ekstraudligning på 70 mio. kroner for Hørsholms vedkommende ville jage almindeligt lønnede familier væk. Da den formentlig medfølgende skattestigning for en sådan familie ville løbe op i hele 12.000 kroner om året.

Kort tid efter borgmester Slotveds påtale af det åbenlyse, stemte først Socialdemokratiet og dernæst Radikale næsten synkront i med det samme budskab: "Konsekvensen af regeringens udligningsudspil vil gå ud over de svageste".

Jeg deler til fulde de tre partiers analyse. Færre penge i det årlige driftsbudget og skattestigninger vil indlysende gå mest ud over netop de svageste borgere, samt dem med lave eller såkaldte almindelige indkomster. Anderledes kan det ikke være.

Deraf også min undren...
For gør det nogen forskel for borgerne, om pålagte skattestigninger kommer som et resultat af den ene eller anden beslutning? Om det er en konsekvens af en Konservativ eller Socialdemokratisk beslutning gør vel ingen forskel - pengene mangler til familiens udgifter uanset hvad.

Som det forhåbentlig er de fleste borgere i Hørsholm bekendt, så valgte de tre partier - Konservative, Socialdemokratiet og De Radikale - at budgettere med en fortsættelse af en udligningskompensation på 26 mio. kr. om året. Skulle kompensationen ikke komme (hvilket absolut intet tyder på), så har partierne - også Konservative tydeligt sagt, at de var villige til at hæve skatten tilsvarende for Hørsholms borgere.

Kan Slotved (K), Klitgaard (R), Lundshøj (S) eller nogen af partifællerne forklare mig og Hørsholms borgere, hvordan skattestigninger på grund af jeres uansvarlige budgetlægning er bedre, end skattestigninger den Socialdemokratiske regering påfører os?

Set med mine og Dansk Folkepartis øjne er der ingen forskel. Hørsholms borgere betaler prisen uanset hvad.