22. januar 2019
Rådhuset bør placeres midt i City2, mener Kjeld Espersen fra Lokallisten i Høje-Taastrup. Foto: Kjeld Espersen
Rådhuset bør placeres midt i City2, mener Kjeld Espersen fra Lokallisten i Høje-Taastrup. Foto: Kjeld Espersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flyt rådhuset ind i City2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flyt rådhuset ind i City2
Debat Taastrup - 11. januar 2019 kl. 11:29
Af Kjeld Espersen, Lokallisten i Høje-Taastrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nu snart 50 år siden City2 blev besluttet og grundlagt på markerne vest for Taastrup på vejen mod Høje Taastrup. Udviklingen gik så stærkt, at man ikke ville afvente DSB´s beslutning, om hvor den kommende Høje Taastrup Station skulle placeres. Derfor har vi i dag situationen, som mange ikke finder optimal.

Byrådet har besluttet, at der bygges et nyt rådhus, der bliver påbegyndt i 2020 med en placering, hvor det skal bygges i mellem City2 og Høje Taastrup Station. - Måske mest for at give City2 et kunstigt åndedræt!

BR er lukket ned i hele landet. I City2 bliver der således endnu flere tomme forretningslokaler som gør, at City2 trives dårligere end nogen sinde før.

Jeg har det forslag, at man bygger det kommende rådhus inden i City2. Der hvor vi i dag ser skøjtebanen og måske McD og biografen. På den firkant kan rådhuset placeres og når det skal være højere end loftet på City2, kan det faktisk gå op igennem taget til de 8 etager og dermed danne et vartegn for en rigtig bykerne i kommunen og hvor man kan ses langt omkring.

Rådhuset kan indrettes som oplægget i Lokalavisen Taastrup den 25. december 2018. Her foreslår kommunen den kommende placering.