23. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tanken om statsvejen er forældet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tanken om statsvejen er forældet
Debat Stevns - 26. april 2021 kl. 12:53

Der præsenteres fantastiske scenarier for, hvor godt det vil være for Stevns med en direkte vej til motorvejen, men ingen scenarier for udeblivende eller negative konsekvenser. Inden vi bruger 700 millioner kroner af andre menneskers penge, skylder vi at forholde os til alle sider af sagen.

300.000 besøgende til verdensarven? Hvor mange penge tror I, at de lægger i Hårlev eller på Stevns? De køber ikke en latté og går en tur i Hårlevs historiske atmosfære, eller spiser og overnatter i nærheden af Hårlev. De fleste vil holde 80 km/t fra motorvejen til Højerup og tilbage, fordi Hårlev hverken har atmosfære eller caféer. Verdensarven er en dagsudflugt, selve opholdet er i en større by.

Vejen vil gøre det hurtigere at komme til Hårlev. Og hurtigere at komme væk fra Hårlev. F.eks. vil det føles meget nemmere at smutte til Waves i Greve, eller Ølby eller Ringsted.

Hårlev kan tiltrække flere pendlere? Måske, men hvis man flytter til Hårlev, er man næsten nødt til at have en bil, og så kan man ligeså godt køre til storcentret og handle ind. Større og bedre bymidter end Hårlevs har oplevet nedgang når et storcenter trak al handel til sig.

Vejen vil løsne op for trafikken gennem Køge morgen og eftermiddag? Ja, det første år. Derefter vil andre have fundet ud af at det er lidt nemmere at komme gennem Køge, hvorefter trafikken vil være tilbage i sit gamle leje.

Nogen glæder sig til vejen, fordi det vil være meget hurtigere at komme til arbejdet i Glostrup. Jeg har pendlet til København fem dage om ugen i 10 år: Bil til Køge Station, S-tog til Nørreport. I trafikradioen hører man ord som »elastik-kørsel« og »propper til« om lokationer som Greve, Ishøj og Lellinge, men jeg har aldrig holdt i kø på Egøjevej. Mellem Ølby og Jersie kan man se trafikken holde helt stille på E20. Køen er på motorvejen, det ændrer en statsvej til Stevns ikke.

Det er sørgeligt at se, hvordan der ihærdigt arbejdes på at omgå VVM-rapporten, og hvordan flagermus udråbes til skadedyr og betegnes som tilpasningsdygtige. Så det er ligemeget, at deres levested fældes og asfalteres, for de skal nok finde et nyt sted at bo.

Glem den vej. Tankesættet fra industrialiseringen er forældet. Arbejd dog på, at Stevns har det de færreste, som andre kan tilbyde.

Vi flyttede til Stevns for 10 år siden for at få ro og natur. Linjeføring A vil føre vejen forbi cirka 75 meter fra vores skel og vil ødelægge det, som vi flyttede til Stevns for. Så ovenstående er også et partsindlæg, men alligevel kan det jo godt være rigtigt.

Michael Bjerregaard-Pedersen
Aggerupvej 1

Enderslev

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?